skip to Main Content

Udhuling af dagpengene ved arbejdsløshed

Indtil 1990 fulgte dagpengene ved arbejdsløshed den almindelige lønudvikling, men så indførte man den såkaldte satspuljeordning. Herefter begyndte dagpengene af falde i forhold til lønudviklingen, idet 0,3 pct. af den årlige stigning nu ikke mere blev brugt til at hæve dagpengene. Det samme gjaldt i øvrigt for de fleste andre overførselsindkomster. 

Demonstration foran Christiansborg for højere dagpenge.

Samlet er dagpengene faldet med hele 55.512 kroner i forhold til det, de skulle have været på, hvis de havde fulgt lønudviklingen.

Resultatet er, at dagpengene i dag, alt afhængig af lønniveauet, kun dækker mellem 70 pct. og helt ned til omkring 33 pct. for de højestlønnede. Med andre ord er der tale om et væsentlig indkomsttab, hvis man bliver arbejdsløs. 

Danske A-kasser – der er en sammenslutning af de fleste arbejdsløshedskasser – har nærmere undersøgt, hvad det så betyder for de arbejdsløse og deres familier, og det er ret rystende læsning. Tallene vedrører 2019 og omfatter arbejdsløse, der var uden arbejde i mindst 3 måneder af året.

Hvor må der spares?

88 pct. af de arbejdsløse med hjemmeboende børn har måttet spare på tøj, sko og ferier. Sociale aktiviteter som middage og fødselsdage med venner og bekendte har 81 pct. måttet spare på. 

Når det gælder mad og andre dagligvarer har 69 pct. måttet spare. De arbejdsløse med børn har som regel prioriteret børnene højst, men alligevel har de 53 pct. været nødt til at skære ned på udgifterne til børnenes fritidsaktiviteter, og 30 pct. har måttet spare på udgifterne til børnenes medicin, briller og frisør.

Mange må låne eller tigge om hjælp

En hel del arbejdsløse er ind imellem tvunget til at låne eller tigge om hjælp fra familiemedlemmer og kærester. Det gælder 52 pct. af alle de arbejdsløse. 25 pct. har været tvunget til at optage lån for at kunne få økonomien til at hænge sammen.

Kommunisterne kræver fuld dækning

Det er altså ikke nogen dans på roser at blive arbejdsløs. Kommunisterne vil arbejde for, at dagpengene og andre overførselsindkomster sættes væsentligt op og i øvrigt fremover reguleres i takt med lønstigningerne i samfundet. Målet er, at alle skal have fuld dækning ved arbejdsløshed. 

Anstændige dagpenge ved arbejdsløshed er en meget central forudsætning for den ofte meget roste såkaldte ’danske model’ – altså flexicurity, hvor det på den ene side er stort set gratis for arbejds-giverne at fyre ansatte, mens de fyrede på den anden side får en ordentlig dækning for den tabte indkomst. 

Men sådan er det bestemt ikke mere. Det har så ført til, at flere og flere tegner særskilte private forsikringer, der kan give en ekstra dækning ved arbejdsløshed, men det er på samme tid med til yderligere at undergrave dagpengesystemet.

Det koster selvfølgelig noget at give fuld dækning ved arbejdsløshed, men når det sammenlignes med den overkompensation, der gives til minkavlerne, så er der bestemt råd. 

Det er derfor ret uforståeligt, at den socialdemokratiske regering blankt afviser selv en mindre forhøjelse af dagpengene.

bom

Back To Top