Udligningsreform giver ikke øget velfærd
Der bliver ikke lagt op til ændringer i kommunernes serviceloft eller øget velfærd i den udligningsreform for landets 98 kommuner, som regeringen har fået samlet et bredt politisk flertal bag med støtte fra Venstre, De Radikale, SF og Alternativet.
Og det var netop den manglende ændring af serviceloftet, som var hovedårsagen til, at først Enhedslisten og siden Dansk Folkeparti forlod forhandlingerne om udligningsreformen.
Serviceloft er det beløb, som kommunerne må bruge på et år på service til borgerne. I år er det på 261,8 mia. kroner.
Flytter 1,4 mia. kr.
Overordnet betyder udligningsreformen, at cirka 1,4 mia. kr. bliver flyttet til 30 yderkommuner. Der skal etableres et særligt tilskud til udsatte yderkommuner og ø-kommuner på 1,5 mia. kr. og et tilskud til udsatte hovedstadskommuner på 0,6 mia. kroner. Derudover afskaffes hovedstadsudligningen og der gives målrettede tilskud til skattenedsættelse.
Oveni er det besluttet, at kommunerne får en ekstra statslig finansiering på op til 6,5 mia. kr. i 2021 og 5,5 mia. kr. de følgende år.
Kan ikke bruge løs
Københavns Kommune mister mest ved udligningen, nemlig 465,7 mio. kroner, mens Guldborgsund på Falster vinder mest med et plus på 120,2 mio.
Det betyder imidlertid ikke, at kommunerne, der ”vinder”, bare kan bruge løs af pengene. Regeringen fortsætter nemlig den borgerlige regerings budgetpolitik, der groft sagt betyder, at kommunerne samlet set skal fastholde de udstukne rammer. Vælger nogen at øge deres service-ramme, skal andre sætte deres tilsvarende ned.
Opdatering
Finansminister Nicolai Wammen (S) siger, at de, der er utilfredse med, at servicerammen ikke er en del af udligningsaftalen, kan være ganske rolige:
– I og med at regeringen meget klart siger, at vi ønsker, når der kommer flere børn og ældre i de kommende år, at pengene skal følge med, så betyder det også, at servicerammen vil blive løftet.
Præcist hvor meget, den skal løftes, er ifølge ministeren det, der om få uger skal forhandles med kommunerne om. Og det tyder mere på en opdatering end en reel forhøjelse.
Meget nørdet
Generelt har Socialdemokratiet og Venstre fået skæld ud af oppositionen for at køre sololøb som ”borgmester-partier”. S og Venstre har endda givet hinanden håndslag på, at udligningssystemet kun kan ændres, hvis de to partier er enige om det.
Mange borgmestre har kritiseret fordelingen, der bygger på beregninger af antal børn, skoleelever, ældre med mere. Der er så mange faktorer, at enhver kommune kan finde skævheder. Systemet er så uigennemsigtigt, at et almindeligt byrådsmedlem ikke kan gennemskue det. ”Det kræver, man er en nørd”, har en Venstre-borgmester udtalt.
Nogle mener, at Danmark er et for lille land til store forskelle og taler derfor om ensartet serviceniveau, men så er det helt slut med resterne af nærdemokratiet og det kommunale selvstyre. I dag er den statslige styring af driftsbudgetterne så voldsom, at man kan kalde byrådene ”udvalg til godkendelse af forud bestemte budgetter”. Omkring 90% er bundet op på love og cirkulærer. Men derfor kan man da godt have et ønske om minimumsniveau over hele landet.
Skat problemet
Selv om kommunalpolitikere står i kø for at lempe grundskatterne for at tækkes erhvervslivet og parcelhusejerne, er virkeligheden den, at det var de eneste skatter, de kunne bruge til en lokal social udligning. Tilbage er personskatten, som ikke er progressiv som statsskatten. Det vil sige, at du i kommunen betaler det samme i skat af hver krone, du har tjent, uanset om du er på kontanthjælp eller har en millionærløn.
-alni