Udtalelse fra det Europæiske Kommunistiske Initiativs sekretariat

Om de konstante prisstigninger på elektricitet, brændstof og almindelige forbrugsvarer

For nylig har vi registreret en akut prisstigning på forskellige basisvarer, herunder elektricitet, brændstof og andre nødvendige forbrugsvarer. Denne situation, som er særligt foruroligende nu, hvor vi står på tærskelen til vinteren, påvirker arbejderklassen og almindelige mennesker i vore lande, som har været ofre for de borgerlige regeringer og deres styring af de seneste kriser.

Prisstigningerne på basisvarer er ingen overraskelse eller en uønsket konsekvens af krisen, de falder ikke ned fra himlen. Det er selve intensiteten i udbytningen, jagten på den maksimale profit, konkurrencen, som fører til en stigning i produkternes pris.

Det hele stammer fra den kendsgerning, at energi- og fødevaremarkederne er skabt for at tilfredsstille kapitalismen og ikke ud fra folkenes behov.

Den totale liberalisering af markederne, den såkaldte ”grønne omstillings”-strategi med den forurenende handel skaber høje priser og ikke billigere varer, som repræsentanterne for kapitalinteresserne hævder.

Prisstigningerne på elektricitet og brændstof påvirker produktionen af andre varer, hvilket bidrager til en generel prisstigning, der forstærker de allerede eksisterende problemer med stigende fattigdom og gør det endnu mere svært for almindelige familier at få opfyldt deres basale behov.

Samtidigt stiger risikoen for konfrontationer mellem de imperialistiske magter om kontrollen med deres energikilder, markeder og transportveje, da de imperialistiske stater og alliancer ikke ser stiltiende til, mens de monopolers interesser, som de repræsenterer, står på spil.

EU’s afhængighed af energiressourcer, der kommer fra andre lande, er faktisk allerede blevet udpeget som en ”strategisk svaghed”, der skal imødegås med flere aggressive tiltag i det østlige Middelhav. Igen bliver folkene ofre for imperialisternes planer.

EU-magterne bruger allerede situationen til at blæse ”den grønne kapitalistiske” dagsorden op, hvilket i virkeligheden betyder skabelsen af betingelser for nye profitable investeringer, fremmet af de kapitalistiske stater.

Den enorme propagandakampagne for at fremme den såkaldte ”Green New Deal”bekymrer sig ikke om folkenes interesser eller beskyttelse af miljøet, men den er rettet mod at forsvare inter-esserne hos monopolkapitalens forskellige sektorer.

Både kapitalistiske kriser og profitdrevet vækst har alvorlige konsekvenser for arbejderklassen, og folkelige kræfter har udtalt, hvor lidt bæredygtigt systemet er.

Der er ingen fremtid under kapitalismen til gavn for folkene. Den daglige kamp for at lindre akutte problemer hænger sammen med kampen for at opfylde folks behov gennem en videnskabelig planlægning af økonomien ud fra arbejdernes magt og fælles ejerskab til de vigtigste produktionsmidler.