Ulighed gennem uddannelse?

Af Niels Rosendal Jensen

[KOMMUNIST 11-2024] Mens regeringen ruller sine vidtløftige planer ud for en ny ungdomsuddannelse, forbigås nogle forudsætninger i tavshed.

Ungdomsuddannelse for alle bygger oven på en folkeskole, som ikke ser ud til at gavne alle børn. Når det igen og igen kan konstateres, at 15–17% af skoleeleverne forlader folkeskolen uden elementære færdigheder i læsning, skrivning og regning, må der gøres en ekstra indsats. I betragtning af, at man overordnet set ikke kan klare sig i det moderne samfund uden de nævnte færdigheder, er det på mere end høje tid at gøre noget ved det.

Lige ulighed

Det er en kendt sag, at dansk uddannelsespolitik kun taler om at give lige muligheder. Som bekendt er forudsætningerne for at kunne have glæde af de lige muligheder forskellige.

Lige muligheder svarer til formel lighed. Den betyder slet og ret, at de velbjergedes børn får mere på bekostning af de øvrige. Lighed opnås ikke kun gennem uddannelse. Lighed kræver helt andre radikale indgreb i ejendomsretten til produktionsmidlerne og et udvidet demokrati, der også omfatter økonomien.

Nu foreslås et enhedsgymnasium. Kommunisterne går varmt ind for en enheds­uddannelse for alle unge og har gjort det siden 1975. Men i modsætning til regeringens forslag tager vi afstand fra den inddeling af eleverne i dem, der går i det ’rigtige’ gymnasium med dertil hørende studenterhue, og dem, der vanen tro spises af med resterne fra de riges bord, altså den 2- eller 3-årige erhvervsrettede gymnasieuddannelse. Hvad regeringen gør til en forskel mellem bogligt og praktiske begavede, kunne løses i en polyteknisk enhedsskole på 12 år for alle.

Almen forberedelse

En polyteknisk ­enhedsskole består i at give en almen forberedelse til at leve i et samfund, der er højt industrialiseret og teknologiseret. Gennem sin alment dannende karakter vil en polyteknisk undervisning og uddannelse fremme en alsidig personlighedsudvikling. Begge dele vil medføre et øget samfundsengagement til fordel for en fælles fremtid i verden.

I modsætning til regeringens primitive opdeling af eleverne i bogligt hhv. praktisk begavede med hver deres uddannelse skal vi i lighedens og retfærdighedens navn fastholde en enhedsskole.

Enhedsskole

Vil det alternativ løse alle problemer med skoletrætte elever, manglende samfundsengagement og indordning under de herskende forhold? Naturligvis ikke! Men en anderledes måde at organisere og gennemføre undervisning og uddannelse på spiller klart en betydelig rolle.

I sin kerne handler det om at oplyse den brede befolkning, lære de tavse og undertrykte at tale deres egen sag og både tvivle på den eksisterende uorden og bekæmpe den. Skolens rolle er for os et samfundsanliggende, og uddannelse skal stille sig til rådighed for samfundsforandring.