Universiteter bliver stillet til ansvar
[KOMMUNIST nr. 6-7 2024] Unge studerende verden over holder deres uddannelsesinstitutioner ansvarlige for folkemordet i Gaza.
I mange lande har universitetsstuderende bygget teltlejr op på plænerne, rundt om bygningerne til deres uddannelsesinstitution. Det sker også i Danmark. Her kæmpes for et frit Palæstina og imod de investeringer de forskellige universiteter gør i Israelske virksomheder, eller virksomheder der støtter staten Israel. De studerende kalder sig ”studerende mod besættelsen”.
Deres krav er simple over for Københavns Universitet:
- At anerkende og fordømme det igangværende folkedrab og opfordre til en øjeblikkelig våbenhvile og ophævelse af belejringen af Gaza.
- At de trækker deres investeringer fra virksomheder, som profiterer på eller er medskyldige i besættelsen af Palæstina.
- At de tilbyder fuld økonomisk gennemsigtighed i forhold til dets investeringer.
- At de afslutter indkøbsaftaler med virksomheder, som profiterer på eller er medskyldige i besættelsen af Palæstina.
- At de forpligter sig til en akademisk boykot ved at afslutte institutionelt samarbejde med israelske akademiske institutioner.
- At de anerkender deres palæstinensiske studerendes vanskellige situation.
Opfordrer også til strejke
De studerende har også opfordret til at strejke fra undervisningen, både i København og i Århus, for at vise deres utilfredshed med regeringens håndtering af folkemordet i Gaza.
Danmarks tøven bidrager direkte til Israels brud på folkeretten i solidaritet med deres medstuderende, både i Danmark og Gaza.
I Trinity College i Dublin Irland har universitetet indgået en aftale om at droppe sine investeringer i Israel. De studerende dér har også slået telte op, som vi ser det herhjemme.
DKU har oprettet en støttekomite. Du kan kigge forbi eller finde dem på instagram/studerendemodbesaettelsen
Livets skole er også uddannelse. DKP bakker op om de unge studerendes krav. Godt kæmpet.
RC