USA har bombet hver dag i 20 år
USA og deres allierede har smidt mindst 326.000 bomber over lande i Mellemøsten og Afrika siden 2001. Det svarer til 46 bomber hver eneste dag de sidste 20 år.
Efter terrorangrebene mod USA i september 2001 har amerikanerne svaret igen med en sammenhængende bombekampagne, som i varighed overgår krigene i Indokina i 60’erne og 70’erne. Denne ”krig mod terror” rammer stater, som aldrig har angrebet USA.
Irak, Syrien, Afghanistan og Yemen er lande, som nærmest dagligt bliver bombet. Tallene viser, at der er smidt mindst 152.000 bomber og missiler alene over Irak og Syrien. Libanon, Libyen, Pakistan, de palæstinensiske områder og Somalia angribes også jævnligt fra luften.
Offentliggørelse stoppet
2018 og 2019 var rekordår for amerikanske luftangreb i Afghanistan. Det amerikanske luftvåbens offentlige statistik over bombeangreb blev stoppet af Donald Trump i marts 2020, og Joe Biden har fortsat holdt tallene hemmelige.
Det var ikke tilfældigt, at Trump sluttede med at publicere tallene lige efter den amerikanske aftale med Taliban om tilbagetrækning af de amerikanske styrker. Dette skabte et falsk indtryk af, at krigen i Afghanistan var slut. I virkeligheden genoptog USA bombningen efter bare 11 dages pause. Men hvad med 2020? Vi ved det ikke.
Biden fortsætter bombningen
Kun få uger efter at Biden var indsat som præsident, smed USA 1,75 ton bomber over en lille syrisk landsby ved grænsen til Irak. Angrebet tog livet af 22 mennesker. Hensigten var at ramme påståede iranskstøttede militsgrupper, som i dagene før skal have sendt raketter mod amerikanske styrker i Irak. ”Angrebet var defensivt af natur”, ifølge en talsmand for Pentagon.
At fremstille dette luftangreb som en ”forsvarshandling” illustrerer bare frækheden og den forvredne virkelighedsopfattelse i USA. Den syriske regering karakteriserede angrebet som ”fejt” og fastslog, at det var et brud på international lov.
Når det drejer sig om amerikansk bombning, er vestlige politikere og halehænget af medier stort set ligeglade med, hvad folkeretten siger. At bombe i Syrien er en ulovlig handling, så længe det ikke er godkendt af FN’s sikkerhedsråd. På samme måde er besættelsen af landområder og plyndringen af syriske oliefelter nordøst i landet helt klart folkeretsstridigt.
Alligevel hører vi ingen vestlige politikere af betydning tale Syriens sag, selv om landet plyndres for store værdier, som skulle komme den syriske befolkning til gode.
USA’s ulovlige terrorbombning
Flertallet af de terrorister, som stod bag angrebene mod USA i 2001, havde pas fra Saudi-Arabien. Saudi-Arabien er aldrig blevet bombet. Som allieret med USA deltager det tværtimod i bombningen på amerikansk side.
Dette er en god illustration af, at ”terrorbekæmpelse” bare tjener som skalkeskjul for det, krigsførelsen er: nemlig amerikansk interventionisme, som er forbudt efter folkeretten.
Om USA har tilladelse fra de afghanske og irakiske myndigheder til at bombe, som de gør, kan sikkert diskuteres, men det er indiskutabelt, at bombningen i f.eks. Syrien, Libyen og Somalia er brud på international retsorden og følgelig ulovlig.
At fremstille denne krigsførelse som ”terrorbekæmpelse”, en type ”præventiv” bombning, er groft misvisende.
I realiteten er civilbefolkningen i disse lande i to årtier blevet udsat for terrorbombning fra USA og deres allierede. Tusindvis af civile er dræbt, endnu flere lemlæstet for livet. Den tilsyneladende endeløse krigsførelse er blevet hverdag for millioner af mennesker.
Ligegyldighed i Vesten
Efter en betydelig folkelig mobilisering mod Irakkrigen i 2003 er der meget lidt opmærksomhed om den fortsatte bombning, som dagligt spreder død og lidelse.
Årsagen er sandsynligvis, at tabstallene på amerikansk og allieret side er meget lave, da angrebene foregår fra luften. Dermed er der ringe medieopmærksomhed på hjemmebanen om det, som kan kaldes en permanent krigsførelse.
Den lavintensive krig fortsætter uafbrudt, men vi er ligeglade, for vi identificerer os ikke med ofrene. I den officielle fortælling er det jo terrorister, som dræbes. Det er imidlertid grundigt dokumenteret, at “fejlbombningerne” er mange, og at civile dræbes i stor stil.
Terje Alnes, Friheten, forkortet