USA-imperiet ødelægger sig selv

[KOMMUNIST nr. 5-2022] Imperier opfører sig ofte som græske tragedier. I et desperat forsøg på at undgå deres skæbne, fremskynder de den. Dette er i højeste grad tilfældet med USA-imperiet, som afvikler sig selv i et højt tempo. Dette skriver finansanalytikeren Michael Hudson i artiklen The American Empire Self-Destructs.

Hudson har tidligere beskrevet USA-imperiets sammenbrud, men som han skriver i sin nye artikel: ”Ingen havde ventet, at det ville ske så hurtigt”.

Guldstandarden

I løbet af det sidste halve århundrede, siden USA afskaffede guldstandarden i 1971, har verdens banker opereret med Dollar Standard og haft sine internationale penge-reserver i form af amerikanske statspapirer, amerikanske bankindskud og amerikanske aktier og obligationer.

Dette har gjort det muligt for USA at finansiere sine udenlandske militærudgifter og økonomiske dominans over for andre lande ganske enkelt ved at oprette gældsbreve i dollars.

USA’s underskud på betalingsbalancen ender i centralbankerne i lande med betalingsoverskud som deres reserver, mens debitorer i den sydlige verden har brug for dollars for at betale obligationsejerne og finansiere udenrigshandelen.

Dette monetære privilegium – dollar-hegemoniet – har gjort det muligt for USA’s diplomati at påtvinge resten af verden sin nyliberale politik uden at skulle bruge meget militærmagt selv.

Sanktionerne

Sanktionerne påfører USA og dets allierede enorme ekstra omkostninger.

Den nylige optrapning af amerikanske sanktioner, som blokerer Europa, Asien og andre lande fra handel med og investeringer i Rusland, Iran og Kina, har påført de amerikanske allierede enorme ekstraudgifter.

Og den nylige konfiskering af Venezuelas, Afghanistans og nu Ruslands guld og udenlandsreserver, sammen med den målrettede konfiskering af bankkonti for velstående udlændinge (i håb om at vinde deres hjerter samtidig med, at de genvinder deres beslaglagte konti), har gjort op med ideen om, at dollarbeholdninger eller beholdninger i pund og euro er en tryg investeringshavn, når verdens økonomiske forhold bliver ustabile.

Det er ikke Rusland, Kina eller andre, der bryder med dollaren, men USA, som driver dem væk fra den.

Tilbagegangens dynamik

I lighed med andre analytikere har Michael Hudson troet, at Imperiet ville synke ned i solnedgangen, når dets rivaler brød med dollar-hegemoniet.

Men i stedet er det USA, der gennem sine sanktioner og økonomiske overgreb driver dem væk fra dollaren – og dermed selv indleder dollarens sammenbrud som verdensvaluta. Hvorfor skal man sidde med dollars eller godtage gældsbreve i dollars som betaling, når de når som helst kan blive beslaglagt?

Rusland opdager (eller er på vej til at opdage), at de ikke behøver amerikanske dollars som støtte til rublens valutakurs. Centralbanken kan udstede de rubler, der er brug for til at betale indenlandske lønninger og finansiere kapitaldannelse.

De amerikanske konfiskationer kan dermed endelig føre til, at Rusland gør op med den nyliberale monetære filosofi, som Sergej Glaziev længe har talt for til fordel for MMT (Modern Monetary Theory – teorien om, at et land, der har sin egen valuta, kan finansiere de offentlige udgifter ved at trykke flere penge).

Sanktioner mod rigmænd

Den samme dynamiske undergravning er sket med amerikanske sanktioner mod de ledende russiske milliardærer. Den nyliberale chok–terapi og privatiseringerne i 90’erne gav kun de russiske kleptokrater én måde at tjene penge på det, de havde stjålet fra det offentlige. Det var at notere dem som børsnoterede selskaber og sælge aktierne i London og New York. Indenlandske sparepenge var blevet udslettet, og amerikanske rådgivere overtalte Ruslands centralbank til ikke at lave sine egne rubel-penge.

Resultatet var, at Ruslands nationale olie-, gas- og mineralarv ikke blev brugt til at finansiere en rationalisering og fornyelse af russisk industri og boligmasse. I stedet for at indtægterne fra privatiseringen blev investeret for at skabe økonomisk sikkerhed for Rusland, blev de brændt af på nye opkøb af britiske luksusejendomme, yachter og andre globale flygtige kapitalværdier.

Men effekten af at gøre den russiske dollar, de russiske pund og eurobeholdningerne til gidsler har været at gøre City of London til et risikabelt sted at opbevare sine formuer. Ved at indføre sanktioner mod de rigeste russere rundt om Putin håbede amerikanske embedsmænd at få dem til at modsætte sig hans brud med Vesten og dermed være effektivt virkende NATO-indflydelsesagenter.

Men for de russiske milliardærer begynder deres eget land at virke som det tryggeste.

Ny international økonomisk orden

US-imperiets sammenbrud kommer hurtigere, end vi troede. Ingen troede, at den verdensorden, der blev opbygget efter 1945, ville gå under så hurtigt.

En virkeligt ny international økonomisk orden er i færd med at dukke op, selv om det endnu ikke er klart, hvilken form den vil have. Men at ”tirre bjørnen”, som USA/NATO konfrontationen med Rusland er, har fået udviklingen til at passere den kritiske masse (kritisk masse er det niveau, som er højt nok til at opretholde en kædereaktion). Det handler ikke længere kun om Ukraine. Det er blevet udløseren, en katalysator for at drive store dele af verden væk fra USA/NATO banen.

Næste opgør kan komme inde i selve Europa. Nationalistiske politikere kan forsøge at føre an i et brud med USA’s gennemgribende magtovertagelse. Prisen for deres fortsatte lydighed er at påtvinge deres egen industri betydelige omkostninger, mens de giver afkald på deres muligheder for demokratiske valg.

Hvem producerer de virkelige værdier

Rusland, Kina og Asien kan støtte deres valutaer med produktion – det kan Vesten ikke.

Det globale dollar-imperium, som Michael Hudson beskriver, er baseret på USA’s militære og politiske magt, som igen er hyldet og ophøjet af den Hollywood-agtige ”kulturelle” dyrkelse af USA’s ”værdier”.

Men i jagten på maksimal profit har kapitalen i Vesten for længst flyttet hovedparten af den virkelige produktion til Kina og det globale syd.

Rusland, Kina og Asien producerer virkelige værdier. Vesten producerer ideologi – for at sætte det på spidsen.

Men når USA nu tvinger sine modstandere til at finde alternativer til dollaren, opdager de, at de kan understøtte deres egen valuta uden at være afhængige af dollaren. De har guld, metaller og reel produktion, som kan skabe fundamenter for nationale valutaer.

Vesten vil opleve, at uanset hvor meget de gør, så er der ikke meget, de kan gøre for at holde valutaen oppe. Når man ser, hvor ødelæggende det er for Vesten at boykotte Rusland, og det før Rusland har svaret igen, så kan man bare ane, hvad der vil ske, hvis/når man skulle finde på at boykotte Kina.

Pål Steigan, Friheten