USA/Nato opruster i Middelhavet
Hvad har USA at gøre i Middelhavet?
Her i foråret blev der afholdt et møde i Jerusalem mellem Grækenland, Cypern og Israel med deltagelse af USA’s udenrigsminister. Her blev der fremlagt en ”milepæl” i ”samarbejdsudviklingen” omkring Middelhavet. Det udlægges som NATOs bidrag til ”stabiliteten” i regionen.
SYRIZA-regeringen i Grækenland håbede indtil få dage før, at trepartsmødet skulle afholdes på Kreta. Her ville den vise sin villighed til at fremme NATO/USA’s planer i det østlige Middelhavsområde og dets omegn. Det skulle være en hvidvask af den græske deltagelse i de farlige planer og imperialistiske rivaliseringer, siger Grækenlands Kommunistiske Parti, KKE.
Hvem passer på hvad?
Den græske regerings hovedargument for, at USA deltog i dette møde var, at det styrker sikkerheden, samt er et modsvar til Tyrkiets aggression.
Det regionale samarbejdsnetværk, som Grækenland deltager i, blev dannet med USA’s støtte og under NATOs vinger. Tredelingen Grækenland, Cypern, Israel er en ramme for militært og økonomisk samarbejde, og USA har aldrig skjult den kendsgerning, at det er i overensstemmelse med deres strategiske interesser i regionen.
Krig om interesser?
Grundlaget for en ”konvergensstrategi” for Grækenland og Israel efter 2010 er deres militære samarbejde, hvor de udfører fælles øvelser sammen med USA, for at opnå militær kontrol med det sydøstlige Middelhavsområde, og endda for mulige angreb på Iran.
Intensiteten i rivaliseringen med andre imperialistiske magter om kontrollen med området skal ses i lyset af dette, og initiativer til nye tiltag hænger sammen med opdagelsen af store kulbrinteaflejringer og involveringen af det amerikanske ”Exxon Mobil”, som skaber betingelser for USA’s endnu mere aktive engagement.
Cypern i klemme
Målet er at beskytte deres geopolitiske interesser hovedsageligt rettet mod Rusland, og at styrke planerne om at udnytte det Østlige Middelhavsområdes energi rigdomme.
Af samme grund bliver Frankrigs deltagelse i den samme tredeling også planlagt. USA og Frankrig diskuterer endda oprettelsen af militærbaser på Cypern.
De umiddelbare konsekvenser af en mere aktiv amerikansk indblanding er et skridt hen imod en større militarisering af området og at fremme NATOs aggressioner, som sandsynligvis vil fremprovokere et direkte svar fra dets rivaler. Rusland advarer allerede om, at det ikke vil tolerere en massiv NATO tilstedeværelse på Cypern og slet ikke en etablering af en amerikansk base på Cypern. Rusland har også fundet olieområder ud for Syriens Kyst og har fået lovning på området af Syriens regering i en periode på 90 år, som tak for hjælpen i Syrienkrigen.
Dårlige bortforklaringer
Et meget løst argument går på, at ved at handle på denne måde sender USA en besked til Tyrkiet og beskytter både Grækenlands og Cyperns suveræne rettigheder. Men USA har åbenlyst inviteret Tyrkiet til at deltage i fordelingen af byttet i det østlige Middelhavsområde som en del af en handel, så de ikke løsriver sig fra den vestlige lejr. Denne NATO-plan bliver også støttet af Grækenlands såkaldt venstreorienterede regering.
Aftalen berører både Grækenlands og Cyperns suveræne rettigheder. Der er en stor chance for, at muligheder for en deling af Cypern vil blive genoplivet i kølvandet af dette trepartsmøde. Et ”ærefuldt kompromis” i sagen om den græsk-tyrkiske konflikt vil vende tilbage.
Suveræniteten truet
Det er derfor klart, at disse planer og deres udvikling udnyttes enten til at lægge pres på Tyrkiet for at tilpasse sig de NATO-amerikanske planer, eller som en ”dyrkningsplatform” til udnyttelsen af energirigdommene.
Resultatet bliver det samme for befolkningen: Der er ingen garanti for hverken Grækenlands eller Cyperns suveræne rettigheder! Det er et røgslør for udbytning og udnyttelse af krig og naturressourcer i det Ægæiske hav og det østlige Middelhavsområde.
KKE/red