Skip to content

USA og Columbia bag væbnet kupforsøg mod Venezuela

Af Elin Søborg

Så kom det endelig, det længe ventede militære angreb på Venezuela. Og det blev til en ny ”svinebugtsaffære”, hvor det venezuelanske militær og lokale borgere slog et væbnet angreb tilbage.

Søndag morgen den 3. maj landede en række små, bevæbnede både med kamptrænede lejesoldater på den venezuelanske kyst ca. 30 km fra hovedstaden Caracas. Bådene var sejlet ud fra Columbia og var lastet med amerikanske lejesoldater fra Florida. 

Opgaven var at få fat på den legitime præsident Nicolas Maduro og fjerne ham for at åbne vejen for oppositionen, ledet af Juan Guaidó, der i januar 2019 udråbte sig selv som præsident og siden med støtte fra USA og en række af dets politiske vasaller er blevet anerkendt som sådan af en del lande og ikke mindst Organisationen af Amerikanske Stater (OAS). Både USA og Guaidó, der lige har været på besøg i USA, nægter naturligvis ethvert kendskab til angrebet.

Men forehavendet lykkedes ikke i denne omgang. Den venezuelanske hær tog kampen op, og drev på kort tid angriberne tilbage. 

Ni af dem blev dræbt og to taget til fange. Disse er blevet fremvist på venezuelansk fjernsyn og har berettet om deres mission, som de mente, var en aktion for at befri venezuelanerne fra et blodigt diktatur. De kommer fra et privat kompagni af lejesoldater i Florida, mest veteraner fra krigene i Mellemøsten, og Trump har med vanlig diplomatisk elegance offentligt erklæret, at USA vil gøre hvad som helst for at få dem hjem.   

Columbias rolle

Men aktionen havde ikke været mulig uden hjælp fra Columbia, hvor bådene er sejlet ud fra. Det viser, hvor langt Venezuelas nabolande vil gå for at tækkes USA, og hvor svært det er for nationerne i USA’s baggård at få lov til at styre sig selv. 

Underlægger man sig ikke USA’s vilje, bliver man i første omgang isoleret, så udsat for blokader, der ødelægger økonomien totalt og bringer sult og sygdom ind i et tidligere velfungerende land. Derefter starter de udefra støttede ”indre oprør” og kupforsøg, og de giver igen mulighed for militær indgriben, først som små angreb som det, vi lige har set, men hvis det ikke lykkes, og hvis verdenssamfundet ikke forhindrer det, som en storstilet invasion med total ødelæggelse af land og samfundsstruktur i stil med det, der er sket i Irak, Afghanistan og Libyen.

Vi må sige fra

Derfor må FN på banen. Der har man endnu ikke anerkendt kuppræsident Guaidó, men i disse corona-tider kan man måske ikke forvente, at der er overskud til at beskæftige sig med småting som endnu et land, der skal ødelægges, fordi USA ikke kan få det til at makke ret. 

Ikke desto mindre må verdenssamfundet begynde at sige fra overfor denne ødelæggelse af et land, der for ikke mange år siden var et af Latinamerikas rigeste, indtil befolkningen valgte et styre, der ville forbedre livet for de brede masser og udvide deres deltagelse i demokratiet, det styre, som den nu nægter at opgive.

Venezuela behøver og fortjener vor solidaritet!  

Back To Top