skip to Main Content

Åbent brev til udenrigsminister Jeppe Kofod:

USA’s blokade mod Cuba rammer Europa hårdt – 117 gange på et år

Da USA’s præsident Trump 2. maj 2019 strammede blokaden mod Cuba, lovede ministeren handling – blandt andet fra EU. Enten er der ikke handlet, eller også er man mislykkedes…. Så hvordan synes ministeren selv det går?

USA’s blokade mod Cuba rammer virksomheder, -banker og institutioner i EU 10 gange hver måned. I de 12 måneder fra april 2019 til og med marts 2020 har USA’s økonomiske krig mod Cuba i mindst 117 tilfælde ramt -erhvervsinteresser i et EU-land.

Tallene fremgår af en rapport, som Cubas regering netop har afleveret til FN. Rapporten gennemgår detaljeret konsekvenserne for Cuba af USA’s blokade, som har været i kraft i næsten 60 år, og som under præsident Trump er strammet på flere områder.

Blokaden har i den nævnte periode kostet Cuba mindst 5.570.300.000 dollars.  Det er cirka 20 procent mere end året før, hvilket hænger sammen med stramningerne, der er gennemført af Donald Trump.

Det store beløb er summen af både Cubas tabte indtægter og større udgifter som følge af blokaden. I danske kroner svarer tabet til 35,6 milliarder eller hele 96 millioner hver eneste dag.

Dette tab er registreret i tiden før corona og skyldes ikke pandemien, der naturligvis siden da har belastet Cubas økonomi yderligere.

Men det er ikke kun Cuba, der taber på grund af USA’s blokade. Også virksomheder og mennesker i Europa og i Danmark lider tab.

Det var forudsigeligt, at Cubas tab som følge af blokaden ville vokse i perioden 2019-2020, idet præsident Trump fra 2. maj 2019 udvidede blokaden med aktivering af det såkaldte Kapitel III i Helms-Burton loven fra 1996. Dette kapitel i blokadelovgivningen havde været suspenderet – blandt andet på grund af modstand fra EU – siden daværende præsident Clinton underskrev loven. EU og andre lande modsatte sig i særlig grad dette kapitel, som åbner for, at virksomheder i tredjelande kan retsforfølges i USA for brud på USA’s blokade mod Cuba. Det strider mod centrale dele af international ret.

Det vakte i 1996 EU’s energiske modstand – en modstand, som fik USA til at bøje af. Men hvor er EU’s modstand mod denne ulovlige og skandaløse politik i dag???

Dansk-Cubansk Forening skrev den 9. juli 2019 til dig, Jeppe Kofod, som nytiltrådt udenrigsminister for at henlede opmærksomheden på aktiveringen af det nævnte kapitel III og ikke mindst for at appellere til handling.

Den 23. juli modtog vi svar. Du var opmærksom på sagen og arbejdede med den.

”… Vi støtter ikke op om de amerikanske sanktioners ekstraterritorielle karakter”, kunne vi læse i svaret fra dig og din afdelingsleder Bjarke Kofod Christensen.

Et svar der antydede, at konkret handling var overladt til EU og citerede en erklæring fra daværende HRVP for EU, Federica Mogherini, hvori det blandt andet lød: 

‘EU anser anvendelse af ensidige foranstaltninger over for tredjelande for at være i strid med folkeretten og vil benytte alle passende foranstaltninger til at imødegå virkningerne af Helms-Burton-loven, herunder rettigheder i henhold til WTO og gennem brugen af EU vedtagelse vendt mod blokeringen’.

Det var i sommeren 2019.

I dag – et års tid senere – er det åbenlyst, at Danmark og EU enten ikke har handlet som lovet eller er mislykkedes med at beskytte egne erhvervsinteresser for ikke at tale om 11 millioner cubaneres rettigheder og legitime interesser.

Så tillad os at spørge: Hvordan synes ministeren selv det går?

Og vigtigere: Hvad har den danske regering tænkt sig at gøre nu?

Med venlig hilsen Sven-Erik Simonsen, formand for Dansk-Cubansk Forening

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk