Skip to content

USA’s krig mod Europa

Mafiametoder mod europæiske virksomheder der lægger gasrør til Nord Stream 2 projektet

Af Knut Lindtner 

Det store rørlæggerskib Solitaire, ejet af det hollandsk-schweiziske selskab Allseas, der er i færd med at lægge dybhavsrør til Nord Stream 2 i Østersøen, standser al aktivitet efter trusler om sanktioner. Selskabet stopper alt arbejde og trækker sig fra projektet efter trusler om USA-sanktioner. Firmaet har to fartøjer til at lægge rør på bunden af Østersøen.

Rå USA-trusler

Erklæringen kom lige før den amerikanske præsident Trump underskrev USA’s store lovsamling om ”national sikkerhed” (2020 National Defense Authorization Act). 

Et voldsomt angreb mod de selskaber, der er involverede i rørlægningen, er i gang. De skal afvikle al virksomhed for at undgå ødelæggende amerikanske straffetiltag. 

”I forventning om amerikanske vedtagelser har Allseas afsluttet Nord Stream 2-rørlægningen”, hedder det fra firmaet, som tilføjer, at ”vi udfaser driften i overensstemmelse med lovens afviklingsbestemmelser og følger alle råd fra de amerikanske myndigheder”.

Sanktionerne betyder, at USA inddrager visum og indefryser al ejendom for alle, som bryder amerikansk lov ved at lægge rør i overensstemmelse med indgåede kontrakter. 

Tidligt i december modtog selskabet et brutalt formuleret brev fra en gruppe republikanere, ledet af senator Ted Cruz, som truede firmaet med ”helvede på jorden”, hvis ikke projektet blev afbrudt. 

Uddrag fra brevet: ”Hvis Allseas fortsætter med at arbejde en eneste dag, efter at Trump har underskrevet loven, vil det blive knust med potentielt dræbende juridiske og økonomiske sanktioner”.

USA tyrannisk

Mens Allseas har en central rolle i projektet, er rørlægningen allerede i slutfasen, med kun en sidste strækning, der ikke er fuldført endnu ved Bornholm.

USA har tidligere outsourcet store dele af sin industri til Kina, men derved svækket sin konkurrenceevne. Som modtræk bruges nu straffetiltag.

Det er ikke muligt at svare på problemet om, hvorfor den ”hellige frie konkurrence” ikke skal gælde, når det er USA, det går ud over. Det er nok en vigtig grund til tavsheden hos politikerne og i medierne.

Samme dilemma dukker op hele tiden. Skal vi tage hensyn til nationale interesser eller magtelitens, krigsindustriens og Pentagons globale dagsorden? 

Moskva ryster på hovedet

Moskva fordømmer North Stream 2 sanktionerne og siger, at ”USA hindrer økonomisk vækst”. ”USA, et land med en gigantisk national gæld, prøver at forhindre andre i at udvikle deres egen økonomi”, siger udenrigsminister Sergei Lavrov efter beslutningerne om North Stream 2. 

Udenrigspolitisk talsperson Maria Zakharova: ”En stat med 22.000 milliarder dollars i statsgæld forhindrer kreditværdige lande i at ud-vikle en sektor i deres økonomier”, skrev hun på -Facebook, og fortsatte: 

”USA’s ideologi om at leve på lån har ikke klaret sig i den globale konkurrence. Snart forlanger de, at vi holder op med at trække vejret. Og mange vil trods alt adlyde ordrene fra Washington”.

Sanktioner stopper ikke projekter

Rusland har sat gang i sine økonomiske projekter uafhængigt af økonomiske sanktioner og vil fortsætte med det, men hele historien vil vise, om europæiske lande er villige til at ofre deres egne energi-interesser til fordel for USA, tilføjer Lavrov.

USA’s sanktionspakke er målrettet selskaber, som er engagerede i bygningen af den sidste tilbagestående del af North Stream 2-gasrørsledningen mellem Rusland og Tyskland via Østersøen. Berlin har allerede udtrykt ubehag overfor USA’s handlinger og kalder det indblanding i deres indre forhold.

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk