Ussel ghetto-retorik på nudansk
I spøg og ramme alvor
DET DANSKE SPROG kan være en svær størrelse at have med at gøre. Og ikke blot for indvandrere og flygtninge. Det fremgår tydeligt af Venstres københavnske integrationsborgmester Cecillia Lonning-Skovgaards småpludren i byggeriets dagblad Licitationen.
VENSTRE-DAMEN fik for nylig morgenkrydderen galt i halsen, da hun hørte, at anonyme beboere i ”ghettoen” Mjølnerparken havde sendt et brev til private entreprenører for at afholde virksomhederne fra at byde på renoveringsprojektet i forbindelse med tvangssalget af halvdelen af de almene familieboliger.
”GHETTO-PLANEN har mange mennesker meninger om. Jeg hilser som integrationsborgmester debatten velkommen. Men når tonen udvikler sig til noget, der minder om trusler, må jeg sige stop.
Det er selvfølgelig en omvæltning for de familier, der skal genhuses eller må flytte; en flytning, som Mjølnerparkens boligselskab Bo-Vita i øvrigt tilbyder at betale for. Og jeg har stor forståelse for de berørte familiers følelser”, skriver den ikke helt ufølsomme Venstre-politiker.
Men hun har ingen forståelse for anonyme beboere, der i breve advarer entreprenører mod at byde ind på renoveringen, fordi de risikerer at stikke “ hånden ned i en hvepserede” og risikerer at sætte deres “gode ry og rygte på spil”.
MAN KAN ligefrem mærke, hvordan borgmesterhjertet dunker hurtigere, da det går op for hende, at beboerne endda taler om, ”at de skal bæres ud deres lejligheder, når renoveringen begynder”. Det er jo en trussel om, at beboerne bevidst vil modsætte sig og forsinke projektet”.
Og det vækker bekymring hos borgmesteren ”at en gruppe beboere tyr til så grove metoder, for at bremse en renovering, der er demokratisk vedtaget af et flertal i Folketinget; og som Bo-Vita dermed er tvunget til at gennemføre”.
TIL GENGÆLD har Venstre-borg-mesteren på positivsiden noteret sig, at formanden for Bo-Vitas boligorga-nisation, Jan Hyttel, af samme grund har ”politianmeldt brevet for at sende et klart signal om, at ingen lader sig kue (læs Bo-Vita) af usle metoder”.
SÅLEDES BERIGET kan vi læne os tilbage med en klar forståelse af det danske sprog:
At alle, der modsætter sig tvangsfordrivelse fra deres hjem med både ord og handling er en trussel mod det christiansborgske folkestyre.
At alle, der underskriver sig som ”en kreds af beboere” for måske at undgå eventuelle repressalier i forbindelse med tvangsuddrivelsen, blot stemples som uslinge.
At alle fremover kan anvende begreberne ofreog gerningsmænd, som det passer ind i deres usmagelige populisme. Men det er jo ikke noget, der ligefrem gavner demokrati-forståelsen. Alni