Utilfredsheden har vind i sejlene

[KOMMUNIST nr. 3-2023] Regeringens planer om at afskaffe Store Bededag fra 2024 har mødt voldsom modstand og protest fra fagbevægelsen.

Siden regeringen varslede, at den ville fjerne Store Bededag, har utilfredsheden vokset sig stor. Kort tid efter at FH ­(Fagbevægelsens Hovedorganisation) startede en underskriftindsamling mod afskaffelsen, har mere end 480.000 personer skrevet under for at få forslaget til folkeafstemning.

Det hele kulminerede efterfølgende med en kæmpe demonstration på Christiansborg Slotsplads, hvor titusinder fra hele landet var mødt op for at protestere mod regeringens forslag om at sløjfe Store Bededag.

Enighed i fagbevægelsen

I fagbevægelsen har der været bred enighed om at tage afstand fra afskaffelsen af Store Bededag. Ingen lønmodtagere, hverken de private eller de offentlige, går fri af den forringelse, regeringen lægger op til, og det har gjort, at den har lagt sig ud med samtlige lønmodtagere.

Uro i det social­demokratiske bagland

Flere har som protest meldt sig ud af partiet, og andre er på vej.

FHs formand Lizette Risgaard opfordrer endnu engang Socialdemokratiet til at vedstå sig vores fælles arv: Den danske model. Der er tid til at rette fejlen, der er tid til at undgå en historisk brøler, der vil klæbe sig til partiet i mange, mange år fremover. Altid har vi i fagbevægelsen og Socialdemokratiet stået sammen om at forsvare den, udtaler Lizette Risgaard.

Indgreb fra uventet kant

Der har fra tid til anden været angreb på den danske model. Altid er de kommet fra det yderste højre eller fra de gule fagforeninger.

Det burde nu stå klart for enhver, at den maske, socialdemokraterne har skjult sig bag i årtier, når det gjaldt om at forsvare lønmodtagernes interesser, nu er væk, og de viser dermed deres sande ansigt åbenlyst.

Det skal man huske til næste valg, når krydset skal sættes.

Hvem skal lægge ryg og skuldre til?

Statsminister Mette Frederiksen står fast på at sløjfe helligdagen for at få flere til at arbejde mere. Det sker med henvisning til, at forsvars­udgifterne skal øges betydeligt for at føje NATO’s krav tre år tidligere end planlagt.

Alt imens fortsætter nedslidningen på arbejdspladserne, hvor danske lønmodtagere knokler hårdt, ja faktisk knokler de så hårdt og så længe, at mange må opgive arbejdslivet, inden de når deres pensionsalder.

Der er brug for at arbejde mindre – ikke mere.

At regeringen nu kræver, at lønmodtagerne skal øge arbejdstiden for at kunne hæve udgiften til krudt og kugler, er helt tåbeligt og uforståeligt. Hvis man ikke kan se det, bør man søge egen læge.

/PeJu