Valg i Chile

Af Hugo Guzman Rambaldi, El Siglo, Chiles Kommunistiske Partis Blad.

[KOMMUNIST 6–7 2023] Den 7. maj 2023 var der folkeafstemning for at vælge medlemmer til det Råd, som skal udarbejde et forslag til en ny forfatning.

Det blev til en betydelig triumf for det ekstreme højre i Chile, som ikke er set før i landets nutidige politiske historie. Det republikanske parti opnåede et absolut flertal i forfatningsrådet.

Hermed har den ekstreme højrefløj, sammen med den traditionelle højrefløj, 3/5 majoritet og dermed afgørende indflydelse på den nye chilenske forfatningstekst. Teksten skal være klar til endnu en folkeafstemning i midten af december næste år, hvor vælgerne skal godkende eller afvise forslaget til en ny forfatning.

Venstrefløjen uden indflydelse

De progressive, de socialdemokratiske og de venstreorienterede kræfter, inklusive kommunisterne, nåede 16 rådsmedlemmer med 28% af stemmerne. Dette efterlod dem under de 2/5, der kræves for at kunne nedlægge veto mod indhold eller lave tillæg til teksten i det nye grundlæggende charter.

Det er en udfordring at få øje på, hvad de kan være i stand til at få indflydelse på i Rådet, set i lyset af det ekstreme højres styrke. Socialdemokratiet, partiet For Demokrati og Radikale og Kristendemokraterne havde et forfærdeligt valgresultat, uden at få valgt et eneste rådsmedlem med højst 3%.

Chiles KP konkluderer, at det var, fordi disse partier valgte at gå alene og ikke indgå i noget valgforbund. To millioner stemmer var ugyldige og sammen med blanke stemmer repræsenterede de 21% af vælgerne. I disse to millioner er en høj procentdel venstreorienterede vælgere.

Mudret valgkamp

Den konservative blok står praktisk talt uden modvægt i forfatningsrådet, hvilket skaber usikkerhed om, hvordan denne nye forfatningstekst vil ende, man kan frygte, at det kan blive en ”Pinochetsk” forfatning.

Man kan konkludere, at befolkningen i Chile har valgt en triade bestående af en migrationskrise, kriminalitet og det ekstreme højre, et fænomen, der også opleves i andre latinamerikanske og europæiske lande, og som muliggjorde de ultrakonservatives fremgang.

Folkeafstemningen blev brugt til at rejse immigrationsspørgsmålet, stigningen i kriminalitet og konsekvenserne af narkotikahandel og organiseret kriminalitet samt den høje stigning i leveomkostningerne. Denne dagsorden blev udnyttet og styret af det republikanske parti med dygtighed og sikkerhed.

Stadig usikker fremtid

Venstrefløjen erkender, at scenariet er kompliceret, men de gentager, at de vil fortsætte i forfatningsprocessen, og at de indtil videre ikke tænker på at arbejde for et afslag.

Der er, som forholdene ser ud, risiko for at de progressive og venstreorienterede kræfter ved folkeafstemningen vil blive splittet, især hvis indholdet ligner eller er værre end den nuværende konstitution, der er et levn fra diktaturtiden.

Under alle omstændigheder tyder det på, at en ny politisk æra er opstået i Chile, indledt med det sociale oprør, og hvor vælgerne og de sociale/valgmæssige alliancer svinger som et pendul.

Oversat fra spansk og bearbejdet af Winnie Svendsen, som har personlige kontakter i den chilenske fagbevægelse og Chiles KP