Vejen frem
– Ingen mennesker ønsker at dø tidligt af udstødningsgasser fra trafikken. Ingen elsker at køre rundt i lang tid for at få en parkeringsplads. Men det betyder ikke, at de samme mennesker ikke ønsker en holdbar løsning på trafikken, slår Lars Emanuel fast.
Lars er stilladsarbejder og er i trafikken i København hver eneste dag. – De færreste har en bil for sjov, man har den for at få sin hverdag til at fungere, og i takt med fleksibiliteten af ens arbejdskraft er bilen blevet et nødvendigt redskab.
Lars fortsætter: – For bare en generation tid siden arbejdede man meget tættere på, hvor man boede.
Der er skåret i buslinjer mellem kommunerne gennem en årrække. Lars fortæller, at det er svært at nyde godt af byens kultur og svært at komme til og fra hospitalerne med det offentlige uden mange skift, hvilket gør det svært for bl.a gangbesværede.
Derfor fastslår Lars, at før man straffer bilejerne, bør der være et reelt alternativ. En billig, effektiv offentlig trafik. Det burde være kommunernes vartegn.
København er bagud
– Vi ønsker ikke en havnetunnel, det stod helt klart ved sidste kommunevalg, siger han. Alligevel prøver de den sædvanlige metode med argumenter om aflastning af trafik. Men vi og eksperterne ved at flere veje er lig med mere trafik.
Kommunisterne vil ikke løse privatbilismens forurening ved at tvinge folk over i elbiler, dels fordi mange ikke har råd, og dels fordi der er forureningsproblemer med fremstillingen.
Lars synes, at politikerne prøver at tvinge folk til at sælge deres bil ved at sætte p-afgifter, beboerlicens og bøder op. Men så længe det føles nødvendigt at kunne transportere sig smidigt i en travl hverdag, vil det kun gå ud over dem, som kører mindst, for eksempel til og fra sommerhuset. Måske kunne man fjerne kørselsfradraget og så tvinge arbejdsgiverne til at betale transporten, slutter Lars af.
Kommunisterne kræver
Kommunisterne har listebogstav N i Københavns Kommune.
- Kommunisterne vil have små smidige el-busser, der kan bringe folk rundt, hvor metroen ikke er.
- DSB skal fortsætte med at udskifte disellokomotiverne, og krydstogtskibe skal bruge landstrøm. Det er der lovhjemmel til.
- Vi skal kræve lokalt ansatte og boliger, der er til at betale. Der må gøres op med pendlerkulturen i egen bil, og det kan kun ske ved en langsigtet ny bæredygtig bolig- og trafikpolitik.
- Stop CO2 udledningen, før den kommer – stop Lynetteholmprojektet.
- Busser, tog og metro skal tilbage på kommunalt/regionalt ejerskab. Det er en service, ikke en forretning. Der skal være kortere mellem stoppestederne.
- Derfor vil kommunisterne nedlægge By&havn, der pålægger københavnerne gælden for metroen. Metro er en del af en grøn transportpolitik, som bør være på finansloven og sikre en moderne storbys transport som alternativ til privatbilen.