Velfærd nu

Nedskæringsforhandlinger foregår lige nu overalt i kommuner og regioner.

[KOMMUNIST nr. 10-23] Derfor er det ikke overraskende, hvis du og andre føler, at serviceniveauet er faldet i de seneste år. Velfærden er siden 2015 blevet under­finansieret med mindst 22,5 mia. kr. i forhold til, hvis det offentlige forbrug havde fulgt befolkningstilvæksten.

Hvis velfærdsniveauet fra 2015 skal genoprettes, kræver det, at regeringens råderum, og mere til, skal investeres i velfærden frem mod 2030. Det er disse forringelser, du mærker.

Robusthed

Robustheds-kommissionen har anbefalet fuldstændigt urealistiske krav til, hvordan den offentlige service skal overleve under de konstante nedskæringer. Anbefalinger der griber ind i overenskomsternes arbejdstidsregler og åbner for uuddannet arbejdskraft, tvangsarbejde og alt sammen inden for de rammer, politikerne har prioriteret.

Det skal være nemmere at tiltrække udenlandsk arbejdskraft, og så skal det gøres mere attraktivt at udskyde sin tilbagetrækning. Ikke et ord om flere penge, bedre uddannelser og løn.

Syg politik

Budgetloven ties ihjel af et samlet folketing. Dokumentationen er klar, og det er bekymringsbreve fra kommuner og offentligt ansatte også. De beder ydmygt om nogle af de mange penge, regeringen siger, den har liggende. Regeringen siger nej og mener, at flere penge til velfærd vil øge inflationen.

Regeringen nægter at forholde sig til de stigende priser, inflationen har fordyret kommuners og regioners drift med. De nægter at tage ­hensyn til, at befolkningen ønsker at betale mere i skat og ønsker at give bedre løn og arbejds­forhold til offentligt ansatte.

Næste år står vi over for den offentlige overenskomstforhandling, hvor det drejer sig om at sikre bedre løn og arbejdsvilkår for de ansatte. Regeringen har allerede valgt krigsbevillinger i stedet for.

Langt ude

Når regeringen giver gaver, glemmer den at fortælle, at den har taget meget mere, end den giver. Regnskabet kommer aldrig til at gå op eller nå det udgangspunkt, som var normalen. Med sit nye udspil til 3-parts forhandlingerne har Mette Fredriksen iskoldt markeret, at der ikke kommer en krone mere til lønforhandlingerne, samt at andre grupper end de fire nævnte godt kan blive hjemme.

Splittelsen mellem faggrupper er allerede i gang. Udspillet forstærker det. Denne splittelse er også bevidst. Snart skal lønnen så efterfølgende hentes lokalt i de tomme kommune- og regionskasser.

Arbejdernes Erhvervsråd viste for nyligt i en analyse, at andelen af danskere i den arbejdsdygtige alder, der er på offentlig forsørgelse, er den laveste i mere end 40 år. De har regnet på, at arbejdsudbuddet inden for de store faggrupper på velfærdsområdet ikke bliver hjulpet ved regeringens planlagte skattelempelser.

Det skønnes, at arbejds­udbuddet kan øges med ca. 80–155 sygeplejersker, 100–155 social- og sundheds­ansatte, 75–100 lærere og 45–65 pædagoger for den skattelettelse på 5,7 mia. kr., som regeringen planlægger. 5,7 mia. kroner svarer til omkostningerne ved at ansætte 9.000 velfærdsmedarbejdere.

Staten er ikke mere en tryg arbejdsgiver. Den er samme fjende som en privat arbejdsgiver. Staten legaliserer dumping og dårlige arbejdsforhold, fordi den som arbejdsgiver står bag EU-love og privatiseringer. Kom ud på gaden og vis solidaritet. Kræv velfærd. RC