Verdens lykkeligste på psykofarmaka
Kraftige nedskæringer i psykiatrien trods voldsom stigning i antal patienter
Af Lilli Rodeck
Igennem flere år er Danmark blevet udråbt til at være et lykkeligt samfund. Men i dette lykkelige land oplever 10% at få brug for psykiatrisk behandling. Mange ender med at få psykofarmaka.
Grundet besparelser oplever rigtigt mange, at behandlingen bliver ambulant, hvilket kan være et problem, da denne ambulante behandling kun tilbydes i dagtimerne i ugens 5 første dage.
Godt nok findes der psykiatriske skadestuer, men det er ganske vanskeligt at få hjælp her. Det skyldes kraftige nedskæringer, selvom patientantallet er steget med 28% og indlæggelser med 10% siden 2010. Det hænger ikke sammen.
Tidlig død
De få, som det lykkes at blive indlagt, oplever ofte at blive udskrevet for tidligt med genindlæggelse til følge. Mangel på psykiatere og specialiseret plejepersonale kan ses i de medicinske behandlingsmetoder, hvor psykiaterne ofte må ty til at gå imod vejledningerne for brug af psyko-farmaka. Mange alvorligt syge med kraftige psykoser får ofte flere præparater, da man ikke har tid til at se, om de enkelte præparater virker hver for sig. Følgen er tidlig død for rigtig mange med skizofreni.
Sygdomskriminalitet
Skal man opnå at få en senge-plads, er vejen ofte forbi en dommer. Flere og flere alvorligt syge begår alvorlig kriminalitet. Og det på trods af, at mange af de kriminelle handlinger kunne være forhindret ved en velfungerende psykiatri.
At tro at ambulant behandling er det bedste for de fleste, er en alvorlig fejltagelse. Men ambulant behandling er meget billigere end sengepladser. Hvis man regnede på, hvor meget dårligt behandlede psykiatriske patienter koster samfundet, vil man nok komme frem til, at det er dyrt at spare. Psykisk syge, som skal gennem retssystemet, koster samfundet rigtigt meget samtidig med, at omkostningerne for ofrene er høje.
Fordomme og uvidenhed
Her i valgkampen hører man ikke meget om den udsultede psykiatri. Det kan skyldes, at mange af de opstillede ikke tror, de nogensinde får brug for psykiatri, men statistikken siger noget andet, og det bunder i diskrimination mod sygdom i sindet. Mange tror stadig, at psykisk syge ”bare skal tage sig sammen”.
Hvornår man begyndte at rangordne sygdomme, er ukendt. Men sikkert er det, at psykisk syge ligger i bunden. Det har medført, at man har åbnet en masse private bo-tilbud, hvor man kan komme ud for, at det personale, som skal tage sig af beboerne, ikke har nogen uddannelse inden for psykiatri. Det har medført, at beboere har udført drab i en psykose, som kunne have været opdaget og behandlet, hvis psykiatrien havde været lige så udbygget som det somatiske hospitalsvæsen.
De ny supersygehuse er åbenbart ikke beregnet til denne patientgruppe.
Flere sengepladser
KPiD kræver, at der øjeblikkeligt tilføres psykiatrien penge, så der kan åbnes sengepladser. Det kan ikke være rigtigt, at fordi man har et sygt sind, kan man ikke indlægges.
Vi kræver, at lægeuddannelsen revurderes, så psykiatri bliver et område, hvor alle lægestuderende skal i praktik, så flere bliver interesseret i psykiatrien.
Vi kræver, at de private botilbud pålægges at ansætte relevant uddannet personale og gerne nok til, at ingen kommer til at stå alene med en alvorligt syg beboer. Enevagter bør forbydes.