Skip to content
palæstina-2
Flere tusinder gik i optog til Rådhuspladsen i København 14. oktober i solidaritet med Gazas befolkning.

Vi opfordrer alle mennesker med samvittighed til at stoppe det forestående folkedrab i Gaza

Ny Nakba

[KOMMUNIST nr. 11-23] Den israelske regering har erklæret en folkemordskrig mod befolkningen i Gaza. Alle med samvittighed må rejse sig for at stoppe et forestående folkedrab på palæstinensere.

palæstina-1Nu optrapper de israelske og amerikanske regeringer deres militære indsats for at hævne de israelske dødsfald og sætte skub på en folkemordskrig mod palæstinensere i Gaza, idet de lover at “åbne helvedes porte.”

Denne krig er en fortsættelse af Nakba, hvor titusindvis af palæstinensere, der flygtede fra terror og etnisk udrensning, i 1948 søgte tilflugt i Gaza. Det er en fortsættelse af 75 års israelsk besættelse og apartheid. Gaza vil blive kastet ud i mørke.

Israel har åbent erklæret, at det vil begå massegrusomheder og endda folkedrab, med premierminister Netanyahu’s udtalelse, at det israelske svar vil “give genklang i generationer”.

Folkedrab i vente

Lige nu har amerikanerne sendt verdens to største hangarskibe til Middelhavet ud for Gazas kyst. USA lover generel støtte til international dækning for enhver handling foretaget af den israelske regering. Ydermere spreder de amerikanske regerings­embedsmænd en racistisk, hadefuld og ophidsende retorik, der vil give næring til disse massegrusomheder.

Tabet af israelske liv bliver brugt af Israels regering til at retfærdiggøre hastværket til folkedrab.

Palæstinensere bliver dehumaniseret af Israels regering, af medierne, af alt for mange amerikanske jødiske institutioner.

Den israelske forsvarsminister Yoav Gallant udtalte: ”Israel kæmper mod menneskelige dyr – og bør handle i overensstemmelse hermed”.

Vi ved, hvad der sker, når mennesker kaldes dyr.

Redaktionen

 

Kommunisterne udtaler

I forbindelse med de eskalerede begivenheder mod den palæstinensiske befolkning udtrykker Danmarks Kommunistiske Parti solidaritet med det palæstinensiske folk.

Et folk, der undertrykkes af den israelske imperialisme og må leve med vold, terror og krig, foranlediget af den israelske stat. Presset sammen i ghetto- og apartheidlignende områder, er det palæstinensiske folk blevet frataget sit hjem og magten over eget liv.

At størstedelen af magthaverne verden over står i kø for at fordømme palæstinenserne, er topmålet af hykleri og dobbeltmoral. Hvor er fordømmelsen af Israels systematiske forfølgelse og undertrykkelse af palæstinenserne, hvis land er besat af den israelske hær og israelske besættere nu på 75. år?

At palæstinenserne kæmper imod, er en uundgåelig konsekvens. Det er tvunget frem af den undertrykkelse, det palæstinensiske folk udsættes for dagligt. Den daglige terror begået af israelske soldater og bosættere, besættelsen og den kolonisering, der udføres af det zionistiske Israel, sigter mod at udrydde hele det palæstinensiske folk. Dette resulterer selvfølgelig i modstand fra palæstinensernes side.

Det palæstinensiske folk fortjener permanent fred. Men dette kan ikke ske, før den brutale besættelse af Palæstina stoppes. Først dér er fred en mulighed.

Danmarks Kommunistiske Parti udtrykker solidaritet med det palæstinensiske folk og dets ret til at kæmpe mod besættelsen og for et værdigt liv med fred.

Boykot Israel – Styrk solidariteten med det palæstinensiske folk!

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk