Skip to content

Vi støtter de legitime krav fra borgerne i Kurdistan-regionen og fordømmer volden

Sulaimaniyah-provinsen er præget af masseprotester mod fortsatte forsinkelser i udbetaling af lønninger og tilbageholdelse af dele af lønnen samt dårlig byservice. Utilfredsheden skabte større reaktioner, der resulterede i døde og sårede demonstranter. Derudover blev der sat ild til bygninger, der er ejet af kurdiske partier – særligt de 2 største partier i Kurdistan – og ikke mindst spærrede veje.

Det, der nu sker i Sulaimaniyah og andre byer i Kurdistan-regionen, er et klart signal om behovet for reformer og politiske ændringer i Kurdistan. Man skal stoppe arbejdspladser, erhverv og offentlige embeder, der er i kløerne på de kurdiske partier på grund af en snæver partikvoteordning. Der skal være mere demokrati og åbenhed og mulighed for fredelige demonstrationer og ytringsfrihed, som er folkets ret til at tilkendegive utilfredshed og frustration. Der skal arbejdes seriøst på, at der kommer mere gennemsigtighed, og der skal tages fat på misbrug af offentlige midler, på at bekæmpe administrativ og finansiel korruption og standse alt, der er forbundet med plyndring og smugling.

Kurdistans regionsregering er forpligtet til at prioritere sin økonomi. Den skal sikre økonomiske ressourcer og muligheder på en måde, så pengene kommer de kurdiske folk og arbejderklassen til gode. Den kurdiske regionsregering skal skabe flere arbejdspladser, og ikke mindst skal den sikre bedre livsvilkår for alle. 

Vi understreger hermed behovet for og vigtigheden af at respektere retten til at demonstrere og protestere. Vi fordømmer enhver brug af magt og vold mod demonstrationer, og opfordrer sikkerhedsstyrkerne til at leve op til deres pligt til at beskytte demonstranterne.

Endvidere mener vi, at regeringen i Baghdad og Kurdistans regionalregering seriøst bør arbejde for at løse de problemer, der ligger, så som udbetaling af lønninger. Disse problemer bør ikke være genstand for politiske spændinger mellem Baghdad og Kurdistan. De skal sørge for gennem dialog at arbejde grundigt, ærligt og åbent for at nå frem til solide aftaler i stedet for at prioritere egne partipolitiske interesser. Problemer så som budget, olieindtægter og kontrol over grænseovergangen kræver konstruktivt samarbejde for at nå løsninger, der er i overensstemmelse med forfatningen. 

Forbindelserne mellem de to parter, Iraks Regering og Kurdistans regionsregering, bør og skal være til for borgernes interesser i hele Irak, herunder i Kurdistanregionen. Det skal ikke kun gavne de magtfulde regeringspartier i Kurdistanregionen.

Alt skal være åbent og tydeligt for alle samt offentligt tilgængeligt, så alle er bekendt med hvilke aftaler, der er indgået mellem parterne.

Undertrykkelse er et nytteløst middel. Alternativet er hurtigt at imødekomme borgernes legitime krav og ret til et bedre liv. 

Længe leve folkets ret og kamp for bedre vilkår  

Iraks Kommunistiske Parti, den 8. december 2020

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk