Skip to content

Vil ansætte flere lærlinge i fremtiden

flere-lærlinge_dansteel[KOMMUNIST nr. 1-2024] For øjeblikket har en af Danmarks største metalarbejdspladser, stålvalseværket Dansteel i Frederiksværk, 500 medarbejdere og blot syv lærlinge. Det drejer sig om fem automatiklærlinge og to elektrikerlærlinge. Der er hverken smede- eller industriteknikerlærlinge hos Dansteel for øjeblikket.

Det er utroligt, at en virksomhed af den størrelse ikke har bidraget mere til, at unge har mulighed for at uddanne sig i en tid, hvor manglen på faglært arbejdskraft i fremtiden bliver stor.

Lover bod og bedring

Det lave antal lærlinge har tilsyneladende været en øjenåbner for virksomheden, for efter man i årevis har snorksovet, vil man i fremtiden firedoble antallet af lærlinge.

Det nye er, at man vil søsætte et nyt lærlingeprogram, hvor antallet af lærlinge øges. Intentionen er i løbet af fire år at have 28 lærlinge, som i fremtiden vil kunne uddanne sig, og senere indgå i værkets vedligeholdelsesafdeling.

Målet med de nye faguddannelser er selvfølgelig i sidste ende at skaffe mere kvalificeret arbejdskraft til Dansteel, så man er fremtidssikret med faglært arbejdskraft.

/PeJu

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk