Skip to content

Vil Putin anerkende folkerepublikkerne Donetsk og Lugansk?

USA og de vestlige lande har afvist Ruslands krav om garantier for, at Ukraine, Georgien og andre tidligere sovjetrepublikker ikke bliver optaget i NATO.

Hvad gør Putin i den situation? Et muligt svar fra russisk side, som er blevet diskuteret af både russiske og ukrainske kommentatorer, er en anerkendelse af folkerepublikkerne Donetsk og Lugansk, hvor befolkningen i 2014 efter statskuppet i Kiev stemte for løsrivelse fra den ukrainske centralmagt.

Et ukrainsk NATO-medlemskab eller udstationering af offensive våbensystemer i Ukraine er uacceptabelt for den russiske ledelse. I en situation, hvor de vestlige lande nægter at give de nødvendige sikkerhedsgarantier, tvinges Rusland til at handle.

Et usandsynligt angreb

Et russisk angreb på Ukraine virker ikke sandsynligt. Det ville indebære krig og okkupation af Ukraine, drive de europæiske lande i armene på USA og udløse omfattende økonomiske sanktioner.

Alternativet til et angreb på Ukraine er at handle på en måde, som enten umuliggør ukrainsk tilnærmelse til Vesten, eller som får Kiev-regimet eller ekstremistiske -ukrainske elementer til at starte en væbnet konflikt med Rusland.

I så fald vil en russisk udtalelse om, at man vil anerkende folkerepublikkerne Donetsk og Lugansk kunne være et hensigtsmæssigt skridt.

Folkerepublikkerne Donetsk og Lugansk (øverst) og deres placering i forhold til Ukraine (nederst).

Minsk-aftalerne

Den russiske ledelse kan erklære, at hvis Kiev-regimet ikke i løbet af en kort tidsfrist – for eksempel en måned – fuldt ud gennemfører Minsk-aftalen fra 2015, vil Rusland anerkende folkerepublikkerne Donetsk og Lugansk.

Minsk-aftalerne forudsætter, at Ukraine omdannes til en føderation med vidtgående selvstyre for regionerne – folkerepublikkerne Donetsk og Lugansk skal efter en genindlemmelse i Ukraine til og med have ret til at have sine egne væbnede styrker i form af en folkemilits.

Bliver Minsk-aftalerne gennemført, vil de russisk-venlige områder i syd og øst kunne blokere et ukrainsk NATO-medlemskab. Dermed vil Rusland have de sikkerhedsgarantier, landet har brug for i forhold til Ukraine. Sandsynligvis vil den ukrainske ledelse nægte at efterkomme et russisk krav om at opfylde Minsk-aftalerne, da de har saboteret enhver efterlevelse af aftalerne siden 2015.

Folkeretslig aftale

Minsk-aftalerne er imidlertid folkeretsligt bindende, da FN’s Sikkerhedsråd har pålagt aftalepartnerne Ukraine og folkerepublikkerne Donetsk og Lugansk at efterleve dem (UNSC 2202, 17. februar 2015).

Ved at kræve, at Ukraine opfylder Minsk-aftalerne, gør Rusland ikke andet end at kræve, at landet opfylder en folkeretsligt bindende aftale, som de selv har underskrevet.

Sandsynligvis vil mange europæiske lande i en sådan situation lægge pres på Kiev-regimet, for at det skal opfylde Minsk-aftalerne og dermed forhindre en mulig krig i Europa. Minsk-aftalerne var trods alt noget, to europæiske stormagter, Tyskland og Frankrig, fik forhandlet igennem for at slutte borgerkrigen i Ukraine og afslutte konflikten mellem Vesten og Rusland.

Et russisk krav om en snarlig opfyldelse af Minsk-aftalerne, kombineret med en trussel om at anerkende folkerepublikkerne Donetsk og Lugansk, vil desuden kunne fremprovokere et angreb på Donbass fra ukrainske regeringsstyrker eller ekstremistiske elementer som Højre Sektor.

Og hvis det er Ukraine, som angriber, vil Rusland kunne svare igen med omfattende militæraktioner og annektering af østukrainske områder uden at møde modstand fra et samlet Vesten.

Hvad gør Putin?

Putin er en overraskelsernes mand. Ingen ved, hvordan han og den russiske ledelse vil reagere på de vestlige landes manglende vilje til at tage hensyn til russiske interesser om sikkerhedsgarantier.

Et krav om betingelsesløs opfyldelse af Minsk-aftalerne – kombineret med en trussel om at optage Donetsk og Lugansk i Den Russiske Føderation, hvis kravet ikke efterkommes – vil imidlertid være noget, de vestlige lande vil have problemer med at svare på, og som sandsynligvis vil splitte dem.

Der er derfor grund til at tro, at dette er en reaktion, som nøje vurderes af den russiske ledelse.

Bjørn Nistad, Friheten
Redigeret og forkortet af redaktionen.

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk