Voldsomme efterdønninger efter indgrebet

Da regeringen og folketinget i slutningen af august 2021 vedtog et lovindgreb og dermed stoppede sygeplejerskernes lovlige overenskomststrejke, var sygeplejerskerne helt forståeligt rasende.

Et flertal stemte som bekendt imod det mæglingsforslag, der var udarbejdet. Den kamp, der skulle have gjort op med uligeløn og et historisk lønefterslæb, skulle lide døden ved indgrebet. Men folketinget gjorde regning uden vært.

Det ulmer overalt

Sygeplejerskernes vrede over løn- og arbejdsforhold bliver ved. Den seneste tid har sygeplejersker over hele landet skiftevis lavet punktstrejker på landets hospitaler og har sagt nej til overarbejde. Flere steder taler man ligefrem om kollektive opsigelser.

Det massive pres på sundhedsvæsenet med pukler efter konflikten og et underbemandet personale har betydet, at ventelister, som i forvejen var lange, er blevet endnu længere. Operationer i hobetal er blevet aflyst til stor glæde for privathospitalerne, der for øjeblikket har kronede dage.

Flugten fra det offentlige

Mange sygeplejersker søger væk fra det offentlige til private vikarbureauer, der kan tilbyde højere løn, og hvor de stort set selv kan bestemme arbejdstid og vagter.

Flugten af sygeplejersker har betydet, at regionerne har fået ekstra ondt i økonomien, da antallet af vikarer på hospitalerne er steget til det dobbelte. Lønudgiften til en vikar er 30 til 40 procent dyrere end til en fastansat.

Hvor lang tid regionerne kan holde til denne ekstra udgift, lange ventelister og de mange nye coronatilfælde, kan kun tiden vise.

Har fat i den lange ende

Da der fra sygeplejerskernes side er taget nye midler i brug i arbejdskampen, og der fortsat er et godt sammenhold, er der ingen tvivl om, at de har fat i den lange ende, når det gælder at gøre op med den måde, det offentlige har behandlet sygeplejersker og andre ansatte i sundhedsvæsenet på.

Kampen har på ingen måde været forgæves, for selv om der ikke er tale om et varigt lønløft, blev regeringen presset til at lave en såkaldt vinterpakke i den kommende finanslov, hvor der afsættes økonomisk hjælp til sygehusene på en milliard kroner, som regionerne skal fordele på alle faggrupper for at undgå et kollaps og for at fastholde personalet.

Mon ikke denne milliard kroner kan give anledning til splid og ballade blandt de mange faggrupper, når den skal fordeles. Denne her og nu løsning rækker som en skrædder i helvede og løser ikke problemet på langt sigt.

Økonomi, respekt og utidig indblanding

Ud over lønkravet blev fokus også rettet på den manglende økonomi til at drive et ordentligt sundhedsvæsen, hvor der er det personale, der er brug for, som har ordentlige løn- og arbejdsforhold, og hvor anerkendelse og respekt for den faglighed og kompetence, de ansatte i sygeplejefaget har, værdsættes i dagligdagen.

Spørgsmålet er så, hvor lang tid der skal gå, før politikerne får øjnene op for, at indgrebet nu har givet bagslag og derfor må finde en permanent løsning snarest.

Som det er for øjeblikket, er patienterne de store tabere på grund af utidig politisk indblanding i en helt lovlig konflikt.

Peter Just