Valgprogram for Kommunisterne i Aarhus Kommune 2021

Giv kommunen en ny gnist – stem på en kommunist

Indledning

Kommunisternes mål er et socialistisk samfund. Her træffes de vigtige beslutninger af de folkelige kræfter med kommunens borgere helt i front, ikke som i dag hvor bank- og koncernhovedsæder har et tungtvejende ord. Målet vil være opfyldelsen af fællesskabets behov og ikke profit til kapitalhaverne. Men maksimal profit til pengemændene er lige akkurat den ramme, det danske samfund, herunderkommunerne, retter ind efter.

Pengemændene får uvurderlig hjælp af den stadig strammere EU-styring, som skiftende regeringer har underkastet sig. Kommunisterne vil rejse modstand mod dette i befolkningen. Kommunisterne vil etkommunalt opgør mod denne fejlagtige politik

 

Den kommune, vi vil

Den kommune vi vil bygger på fællesskab. Et fællesskab, der gælder for alle kommunens borgere, uansetalder, køn, seksuel orientering eller verdensanskuelse.

Vi vil en kommune med demokrati ikke korridorpolitik.

Aarhus udmærker sig bestemt ikke som en kommune, hvor der er åbenhed om beslutningerne. Budgetterne laves ved en gang forvirret korridorpolitik uden inddragelse af brugerne af kommunens ydelser, eller af tillidsfolk fra de personalegrupper, der skal leve med beslutningerne i hverdagen. Øget udlicitering af kommunens opgaver vil yderligere mindske borgerne reelle indflydelse på udførelsen af disse. Der blev efterkritik søsat en ny politik for borgerinddragelse, kaldet: ”Aarhusmodel for borgerinddragelse”. Lige som ved flosklen om ”alle tiders folkeskole” handler det mest om kosmetik. Lokalplaner, der har været gennem diverse offentlighedsfaser, sendes straks ud på en ny runde, hvis en investor vifter med checkhæftet. Demokrati skal ikke være facadepynt, men udtrykke borgernes reelle indflydelse.

Kommunisterne ved, at kravet om reelt demokrati er en kraftig udfordring af magtaksen erhverv-byråd. Men det er lige præcist denne magtakse kommunisterne arbejder for at bryde.

 

• Borgerinddragelsen må finde nye veje, således, at der ikke bare er tale om formelle høringsrunder, men reel overdragelse af kompetence. For eksempel må borgerne have reelle muligheder for at forhindre private bygherrers uønskede projekter i deres lokalområde.
• Alle forslag, der har konsekvenser for brugere og for ansatte, skal drøftes med disses repræsentanter eller tillidsmænd inden fremlæggelse i byrådssalen.
• Ansatte i kommunen skal effektivt sikres mod chikane, hvis de træder frem med kritik af forhold i deres institution.
• Kommunisterne vil til enhver tid viderebringe oplysninger til offentligheden om uofficielle person- ogerhvervsinteresser, der kan forvride den demokratiske proces.

 

• Kommunisterne vil arbejde for at kommunen har en stærk, offentlig sektor og et ordentligtarbejdsmiljø,
• hvor social dumping er utænkelig,
• hvor alle kan få en bolig, de kan betale,
• hvor der er gode uddannelsesmuligheder, herunder praktikpladser, for alle,

 

• hvor byudviklingen styres af borgerne og ikke af investorer og pengemænd,
• der er bæredygtig og grøn,
• der har et blomstrende, folkeligt kulturliv,
• der vender ryggen til racisme og fascisme.

Med de ressourcer, der er til rådighed for os i dag, kunne visionen realiseres; men virkeligheden seranderledes ud. Vi bevæger os væk fra og ikke nærmere til dette mål.

For kommunisterne er det helt afgørende at have kendskab til de kræfter, der står bag denmenneskefjendske udvikling, vi har set, og at udbrede dette kendskab og styrke modstanden. De partier, der har dannet regeringer siden tilslutningen til EF/EU i 1972, vil det omvendte. Uanset ”røde” eller ”blå” talemåder har de diskret rettet sig ind efter en EU- politik på pengemændenes betingelser.

Kommunisterne vil igen og igen minde byrådet om den almindelige befolknings ønsker og behov. Vi vil være den forlængede arm for alle, der kæmper for en bedre by, baseret på fællesskab.

 

Arbejdsmarkedsforhold

Aarhus Kommune er en stor arbejdsplads og får mange opgaver udført af private firmaer. Ved udbud af en række store byggeprojekter i havneområdet og i forbindelse med letbanen, har fagbevægelsen konstateret en omfattende brug af underbetalt, øst- og sydeuropæisk arbejdskraft. Med letbaneprojektet har kommunen været med til at invitere den italienske mafia til byen. Det sker pga. EU-krav om, at store anlægsopgaver skal udbydes i hele EU, – uanset om vi selv kunne løse dem.

Ansatte på kommunens egne arbejdspladser, så som børneinstitutioner, skoler og ældrepleje, er gennem de seneste mange år blevet presset mere og mere. Færre ansatte skal udfører flere opgaver. Herunder skal de ansatte foretage omfattende dokumentation af arbejdet. Arbejdet skal kunne måles, så private firmaer skal kunne byde på opgaverne. EU- og regeringskrav om privatisering/udlicitering er således en af årsagerne til det store bureaukrati og arbejdspres. Ved privatisering og udlicitering forværres arbejdsmiljøetyderligere. Med udlicitering åbnes sluserne i øvrigt for social dumping.

 

• Udnyttelse af underbetalt arbejdskraft, dansk eller udenlandsk, er social dumping og skal stoppes!
  • Aktiverede skal tilbydes overenskomstdækket arbejde f. eks. indenfor hjemmepleje, daginstitutionereller anden kommunal service som mangler arbejdskraft.

 

• Den kroniske mangel på praktikpladser skal afhjælpes ved konsekvent anvendelse af sociale klausuler på kommunale byggerier samt seriøs kontrol med overholdelsen.
  • Forfaldet af kommunale ejendomme, offentlige anlæg, veje og kloakker skal stoppes ved etablering af en kommunal håndværkerafdeling.

 

• Fuldt stop for udlicitering af kommunale opgaver. Foreløbig på børne-, handicap- og ældreområdet.Opgaver, der er udliciteret skal tages tilbage til kommunen.

 

• Der skal være det antal kommunalt ansatte, som opgaverne kræver, så der kan opnåes etordentligt arbejdsmiljø på de kommunale arbejdspladser!

 

Boliger, der er til at betale

Århus kommune har siden 2017 haft et mål om 30.000 flere boliger frem til 2030. Det drejer sig om alle mulige former for boliger. Dog med et væsentligt fokus på dyrt privatejet udlejningsbyggeri. Heraf mangler der fortsat at bygges et stort antal almene boliger, som mennesker med lave indkomster, har råd til at bo i. Det forudsætter blandt andet, at kommunen udlejer grunde til almennyttige boligforeninger til lav leje. EU vil forbyde dette og kalde det konkurrenceforvridning. Kommunen må stå fast på sin ret til at gøre det.

Kommunisterne kræver:

 

• Der skal bygges almene boliger med huslejer på omkring 5.000 kr. om måneden, så behovetdækkes.
  • Der skal bygges flere ungdomsboliger til overkommelige huslejer. Slut med begunstigelse afforældrekøb.

 

Byplanlægning – Plan i planlægningen, tak!

I Aarhus Kommune er det aldrig lykkedes at lave en overordnet trafikplan, selv om trafikforholdene længe har været kaotiske. Stærkt trafikerede udfaldsveje gennemskærer Aarhus by.

Karakteristiske bymiljøer ødelægges af afstikkende nybygninger, og bevaringsværdige bygninger rives ned. Det er ”planlægning” til fordel for investorerne. Den nye fortættede bydel på havnen, bygget til dels af underbetalte, udenlandske arbejdere med firmadomiciler, liebhaverlejligheder og et stort parkeringsanlæg bidrager ikke meget til at løse byens boligproblemer og forværrer det kroniske trafikproblem.

 

• Der skal foretages en gennemgribende revision af den eksisterende plan for trafikken og anvendelsen af havnearealerne. Således at også dette område anvendes til gavn og glæde for hovedparten af kommunens borgere.
  • De centrale bydele skal skånes for biltrafik, Den kollektive trafik skal udbygges og delviselektrificeres. Betalingen skal være skattefinansieret.
  • Stop for etablering eller udvidelse af stormagasiner, indkøbscentre og kontorhøjhuse inden for Ringgaden. Stop for nedrivning af bevaringsværdige bygninger og områder.
  • Letbanen må udvikles yderligere. Der opkøbes grunde for i fornødent omfang at sikre en hensigtsmæssig byudvikling i relation til nuværende og kommende kollektive trafikmuligheder.
  • Miljøhensyn skal have afgørende indflydelse på alle kommunens fysiske aktiviteter: Anskaffelser,byggeri, planlægning og affaldsbehandling.

 

• Byplanlægningen skal styres efter borgernes behov, ikke investorernes. Giv lokalbefolkningen afgørende indflydelse.
  • Stop udsalget af kommunal jord og ejendom.
  • Opkøb i stedet ny jord og lukkede erhvervsvirksomheder.
  • Etabler nye store rekreative grønne områder i takt med nyt boligbyggeri.

 

Kollektiv trafik

Århus sander til i trafikkøer, bilos og parkeringskaos. Større og bredere indfaldsveje til byen er ikke nogen løsning for Århus, hvis vi fortsat skal leve, bo og udfolde os i byen. Alle byens borgere skal kunne tage bussen eller letbanen til arbejde eller i skole. For bilister, der kommer til byen for at arbejde eller for at uddanne sig, skal det være nemt og bekvemt at stille bilen uden for byen og hoppe på letbanen.

Kommunisternes krav er:

 

• Shuttle busser til og fra Letbanen i byer uden for Aarhus C
  • Den kollektive trafik skal udbygges markant.
  • Der skal bygges overvågede parkeringspladser efter behov i forbindelse med Letbanensstationer i udkanten af byområdet.

 

• Driften af den kollektive trafik skal betales over skattebilletten.

 

Børn

Når en pædagog eller pædagogmedhjælper kan holde øje med 10 børn, så kan hun eller han vel også klare 11, og kan de klare 11, kan de vel også klare 12 osv.

Sådan tænker et stort flertal i Aarhus byråd tilsyneladende når man dømmer efter de seneste års budgetforhandlinger. Byrådsflertallets mangel på interesse for dagens kerne, nemlig børnene og de konsekvenser byrådets regnestykker ville få for dem er beskæmmende.

Om Aarhus kan leve op til at være smilets by får stå hen, men den er i hvert fald ikke børnenes by. Detvil kommunisterne gerne lave om på.

 

Handicapområdet

Aarhus Kommune skal være for alle. Derfor skal kommunen også leve op til sin egen handicappolitik og se på den enkelte borgers behov i stedet for kun på økonomien.

Kommunisterne kræver således:

 

• Stop med at lave den Borgerstyrede Personlige Assistance (BPA-ordningen) om til hjemmehjælp hos det handicappede menneske.

 

• Kommunen må kræve ramper ved butikker mv., så kørestolsbrugere i langt højere grad kan handle ind, hvor de vil.

 

• Slut med at udlicitere anbringelser af unge mennesker med handicap på 15-23 år til private (gjort lovlige pga. et udbudsdirektiv fra EU). Eksemplerne på boområdet er skræmmende.

 

Flygtningepolitik

Skønt mange lande har modtaget relativt flere flygtninge end Danmark, er vores tidligere humane asylpolitik blevet strammet til ukendelighed af højrefløjen og socialdemokraterne. Man ser bort fra, at årsagen tilflygtningestrømmene er en imperialistisk krigs- og udplyndringspolitik, som også vores land har del i. Konkurrence om boliger og reelle arbejdspladser har skabt utryghed. Den har højrepopulisterne har været dygtige til at udnytte. Frem for at gøre radikalisering til hovedspørgsmålet skulle byrådet i Aarhus hellere løse bolig- og jobproblemet og sikre, at flygtningene bredt inddrages i samfundslivet .

 

• Aarhus Kommune må stille de nødvendige midler til rådighed for modtagelse og integration.

 

• Kommunen må modvirke sammenklumpning af flygtninge (såvel som velbeslåede borgergrupper) i særlige områder uden medleven i resten af samfundet. Boliganvisning skal ske til både almene og privat ejede boliger, hvor alle byens kvarterer skal være i spil.

 

Folkets Aarhus og kulturen

Aarhus er gennem mange år blevet styret med øjnene stift fæstet på budgetrammer og fornuften omtåget af dogmet om ”privat er bedst”. Det har her været uden betydning, om sagen angik mennesker eller byinventar. Derfor har vi set faldende kvalitet af ydelser for borgerne og dårligere arbejdsmiljø for de ansatte. Et typisk eksempel var den kostbare, bureaukratiske øvelse at åbne ældreplejen for private udbydere, hånd i hånd med forringelser for de ældre. Børne- og skoleområdet har de sidste år været hovedpersoner i byrådets løbende budgetdrama med tilhørende nedskæringer og fyringer. Adskillige gange har de ansatte aktioneret, støttet af forældrene, og har fået afvist nogle af de værste spareideer. I stigende grad skubbes ansvaret for at udmønte nedskæringer over på de enkelte institutioner, og standarden falder løbende. Brede forlig om budgetterne i valgår udsætter opnåelsen af balance på budgettet til efter kommunevalget. Hvilket er etildevarslende løfte om nye, kraftige besparelser. Manglende udbud af gode, billige boliger i det almennyttige byggeri har ført til ghettodannelser. Dette, sammen med kommunens forsat svage indsats på beskæftigelsesområdet, har skadet integrationen af flygtninge og indvandrere. Aarhus har svært ved at finde benene som en multikulturel kommune, der forstår at skatte den kulturelle rigdom og mangfoldighed, kommunen har opnået gennem indvandring. Aarhus kommune skal fremme det folkelige kulturliv, som det udfolder sig gennem aftenskoler, musikskoler, amatørteatre, amatørsport, bibliotekerne og andre lignende tiltag. Det er dette liv, kommunen skal støtte frem for at falde på halen for ideen om privat sponsorering, der kun tilbydes når sponsoren selv opnår tilstrækkelig fordel af det.

Den folkelige kultur har været på afmagringskur. At der er bygget et rigtig godt hovedbibliotek på havnen opvejer ikke, at et stort antal lokale biblioteker er lukket, at der er færre penge til bøger og mindre service. Lokale beboerhuse, der er ramme om den lokale, kulturelle udfoldelse, er i stort omfang lukket ellerfrataget personale.

Giv de mange befolkningsgrupper med rod i andre kulturer bedre rammer og udfoldelsesmuligheder. For eksempel i forbindelse med tilbagevendende kulturfestivaler (uden EU-reklame).

 

Nedskæringer er EU-politik

Gennem mange år er den kommunale sektor blevet udsultet. År for år er der tildelt for få penge til ældrepleje, børnepasning, folkeskoler osv., så der i dag ikke er ressourcer nok til at opretholde den standard for basale velfærdsydelser, vi havde i 90érne.

 

Budgetloven, en økonomisk håndfæstning

Som konsekvens af Danmarks tilslutning af EU’s finanspagt vedtog S-SF-regeringen med støtte af den borgerlige blok, en budgetlov. Den trådte i kraft 2014 og er en underdanig afskrift og udmøntning af EU’s finanspagt. Loven dikterer, hvor mange penge, der må bruges på velfærd, ikke kun for staten, men også for regioner og kommuner. Det gives bøder til kommunerne for overtrædelse af rammen. Hermed krænkes et bærende princip i det kommunale selvstyre: at den valgte kommunalbestyrelse i hver kommune lægger etbudget ud fra, hvad den vil tilbyde borgerne, og derefter fastlægger den skatteprocent, der skal til, for atskaffe pengene til veje.

Ved de årlige forhandlinger mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL), om budget har KL’s forsøg på at forsvare velfærdsydelserne mod forringelser ikke været særlig helhjertede. Aarhus socialdemokratiske borgmester, der er formand for KL, har bare fulgt trop. Dog, da regeringen i 2016 ville trække et 2% omprioriteringsbidrag ud af de kommunale budgetter, knurrede KL. Afgørende var dog det pres, en række fagforeninger og andre organisationer lagde. Det skete gennem Velfærdsinitiativet, derafholdt en serie demonstrationer rundt i landet. Omprioriteringsbidraget blev fjernet og et væsentligt bedre resultat opnået.

 

Kommunalreform og privatisering

Mange års besparelser er ikke det eneste, der har undermineret velfærden i kommunerne.Kommunalreformen fra 2006 har også sin andel. Antallet af kommuner blev da reduceret til en tredjedel, og amterne blev slået sammen i 5 regioner, hvis økonomi efterfølgende er blevet styret fra indenrigsministeriet. Det blev påstået, at reformen skulle styrke borgerens følelse af ”nærhed” . Undersøgelser har senere påvist, at borgerne føler præcist det modsatte. Reformens egentlige formål var at fremme såvel central styring som mulighed for privatisering og udlicitering af offentlige opgaver. Med de større kommuner blev det

mere tillokkende for private firmaer at byde ind på arbejdsopgaverne. For de borgerlige partier er privatisering en hjertesag. S og SF følger godt med lokket af udokumenterede påstande om, at der er besparelser at hente. Sikkert er det, at udlicitering medfører, at en masse kommunal arbejdskraft går til dokumentation og kontrol. Desuden: Når kommunens betaling for en opgave oven i skal indeholde en pæn profit til et privat firma, kan regnestykket kun gå op gennem en kombination af forringet kvalitet og opskruetarbejdstempo. Et EU-direktiv om udbud går målbevidst på at presse kommunerne til at udlicitere på handicap- og andre sociale områder.

 

Der findes en anden vej

Kommunisterne i Aarhus kommune vil slå igen mod den politik, der nu i forstærket grad føres af et flertal i byrådet. Det er en politik, hvor fællesskabet nedprioriteres til fordel for økonomisk vinding hos nogle få.

Kommunale ydelser gøres til varer, sættes til salg og udliciteres. Ingen tør påstå, at de bliver bedre eller billigere. Ansvaret for ydelserne forflygtiges, til gavn for private firmaers indtjening. Borgeren forvandles tilkunde.

Et bredt flertal i byrådet maser budgetter ned over hovedet på både ansatte og brugere af kommunes ydelser, for ikke at komme i konflikt med regeringen og EU’s sparekrav.

Den kommunale planlægning tumler rundt som en person i stormvejr. Hensynet til private investorer blæserhele tiden byrådet ud af kurs.

Kræfterne spirer dog for at stoppe denne nedskæringspolitik og ændrer kursen. Her ser kommunisterneogså spiret til fremtidens Aarhus, – en kommune, der ikke er til salg.

Vort arbejde er rettet mod et langsigtet mål, nemlig skabelsen af et samfund hvor pengemændsmagtudøvelser er ophævet, og hvor fællesskabets magt er trådt i stedet.

 

Kommunisternes hovedkrav

I centrum for kommunisternes kamp for en anden vej for Aarhus Kommune er forvandlingen af bystyret fra at være løftestang for den lokale gennemførelse af regeringens EU-dikterede politik, til at være en ledelse af og for kommunens borgere. Kommunisternes hovedkrav er:

Kommunalt opgør med budgetlov og EU-styring af kommunens økonomi Stop for social dumping

Boliger, der er til at betale

Velfærden skal udvikles, ikke afvikles

Nej til privatisering og udlicitering, opgaverne tilbage til kommunen For et rent miljø samt flere grønne områder og pladser i midtbyen En styrkelse af den kollektive transport

For et rigt, folkeligt kulturliv med respekt for forskelligheder

Husk, at al forandring skabes nedefra, når de, der var tiltænkt tilskuerens rolle,begynder at blande sig.

 

Kommunisterne

G-mail: kommunisterneaarhus@gmail.com

KPiD, Kommunistisk Parti i Danmark, Aarhus afd. Afdelingsformand Hans Nielsen

Telefon 2175 0549

Mail: monde@stofanet.dk Hjemmeside: www.kommunisterne.dk Presse: Kommunist www.kommunist.dk