skip to Main Content

Vores sundhedsvæsen bløder

Det danske sundhedssystem er ramt af strejker fra sygeplejerskerne i denne tid. Årsagen er generel utilfredshed på arbejdspladsen og utilfredshed med utilstrækkelig løn. Den slags arbejdskonflikter vil der komme flere af, hvis der ikke kommer en radikal ændring, fjernelse af budgetloven, lønforhøjelser og ordentlige arbejdsforhold.

– Stort set alle niveauer i det danske sundhedssystem har været igennem, eller er i gang med, såkaldte ”effektiviseringer” udelukkende dikteret ud fra økonomiske rammer. Mange faggrupper har på den måde mistet følelsen af at blive værdsat i samfundet generelt. Politiske og økonomiske målsætninger opleves at være vigtigere end personalets velfærd, og beslutninger tages uden tilbagemeldinger fra medarbejderne, skriver Kenneth Obionu, overlæge på Bispebjerg Hospital i ugeskriftet.dk

Løber skrigende væk

Ambulancepersonalet flygter fra den synkende skude. Jobbet er visse steder så hårdt, at det nærmer sig det umenneskelige, udtaler Reiner Burgwald, som er sektorformand for Teknik og Servicesektoren i FOA. Konsekvensen af EU’s udbudstvang har gjort, at man i Hovedstadsregionen har udraderet Hovedstadens Beredskab, da vinderen blev Falck.

Der findes talrige eksempler, som da portørerne blev tvunget til at udføre rengøring, fordi der skulle spares på rengøringspersonale, eller når nødberedskabet viser sig at være mere end den daglige plejegruppes ressourcer, eller når lægerne pålægges sekretæropgaver og derved får mindre tid til kliniske opgaver.

Man oplever ombygning og omstrukturering af fysiske rammer uden hensyn til medarbejdernes grundlæggende velfærd. For at illustrere dette kan man opleve, at personalets frokoststue blev udeladt af grundplanen, eller at personalet trænges sammen på delte kontorer, hvilket giver udfordringer med udførelsen af det daglige kliniske arbejde, som for eksempel fortrolige samtaler eller personlig vejledning.

Ingen plaster på såret

Sundhedssektoren er blevet omdannet til at ligne produktionsenheder, systematiseret til at høvle mest muligt “produkt gennem møllen”, og på kortest mulig tid. Det er overflødigt at sige, at “produktet” har været patienterne, desuden har man også antaget, at niveauet for patienttilfredshed ville forblive højt. Men det sker ikke.

Man ser en klar forskel mellem en medarbejder, der frivilligt tilbyder en ekstra arbejdsindsats, og en medarbejder, der udfører opgaven, fordi man er pålagt at gøre det. Førstnævnte skyldes ofte, at personen føler sig værdsat og udfører opgaven med en følelse af stolthed.

Denne overskudsmedarbejder er overbevist om, at arbejdsenheden og nærmeste leder tager hensyn til hans interesser. Sundhedsmedarbejderen behandles i stigende grad som en enhed i en produktionscirkel, hvilket resulterer i, at patienten reduceres til et produkt, og behandlingen derfor ikke længere individuelt tilpasses.

Så når statsminister Mette Frederiksen udtaler, at hun vil aflive myten om, at det skal være lystbetonet at gå på arbejde, så skal hun hive ørepropperne ud og se virkeligheden i øjnene. Der er ingen lyst under hendes ledelse.

 RC

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk