KOMMUNIST nr. 8-2018
Danmark bliver bombemål i krig
Danmark er stedet, hvor NATO-tropperne samles i tilfælde af krig mod Rusland. NATO-topmødet traf beslutninger, der sætter Danmark og de øvrige nordiske lande i centrum, hvis NATO og EU får provokeret Rusland til krig.
Leder: Opsving for hvem?
Statsminister Lars Løkke taler meget om opsvinget i Danmark, og arbejdsgiverforeningerne skynder sig at tale om fare for at mangle arbejdskraft. Men hvad er det for nye arbejdspladser, statsministeren praler af?
De fleste nye arbejdspladser er bemandet med arbejdskraft hentet udefra, og dertil kommer, at jobs skifter, opstår og forsvinder. Sæsonjobs, projektjobs, deltidsjobs. For en del fag er det meget svært at finde fuldtidsjobs, som man kan leve af, og man må derfor have flere småjobs.
Fortsatte besparelser udmarver den kommunale velfærd
Kommuneaftalen for 2019 giver på papiret kommunerne 1,7 mia. kr. til øget service i forhold til regeringens udgiftsloft, men da regeringen har nedjusteret loftet med en halv mia., udgør løftet kun 1,2 mia. kr.
Og denne begrænsede stigning skal sammenholdes med et stigende udgiftsbehov 1,3 mia. kr. alene på grund af flere børn og ældre i almindelighed, samt en forventet merudgift på yderligere en halv mia. kr. til flere plejekrævende ældre.
Nordisk Union?
Ved en undersøgelse for nyligt, hvor der blev spurgt om et forsat medlemskab af EU eller en nordisk union, var svaret, at der er et stort flertal for en Nordisk Union.
Kunst ikke kun for kunstens egen skyld
I 2013 fik Arbejdermuseet en stor samling af efterladte værker af den århusianske murer og kommunist, Peter Peitersen (1922–1988), foræret af hans søn Peiter Andersen. Det drejer sig om ca. 800 arbejder: tegninger, linoleumssnit og akvareller, som er blevet registreret, og hvoraf næsten 500 nu er gjort tilgængelige på nettet (www.kid.dk).
Men det er ikke kun på nettet, man kan se dem, men også resten af året på den meget seværdige udstilling ”Ud til folket!” på Arbejdermuseet. Den omfatter ca. 100 værker, der viser hans alsidige virke som kunstner.